’Rick and Morty’ sæson 7: Animationsserien tackler fyringen af Justin Roiland på den kedeligst tænkelige måde i syvende sæson
Hvordan kommer de videre herfra?
Sådan tænkte jeg, da nyheden om Justin Roilands fyring fra Adult Swim-hitserien ’Rick and Morty’ kom ud i starten af året.
Roiland er som bekendt ikke bare animationsseriens ene skaber (sammen med Dan Harmon), men også stemmen bag begge hovedkarakterer – og en masse andre biroller. Jeg forventede derfor, at næste sæson ville blive markant anderledes end de forudgående.
Men nu er syvende sæson her, og alt ligner i besynderlig høj grad sig selv.
Tag bare de to nye stemmeskuespillere bag den gal-geniale opfinder Rick Sanchez og hans godhjertede, men også temmelig ustabile barnebarn Morty. Ian Cardoni og Harry Belden hedder de, og de lyder næsten – næsten – fuldstændig som Roilands forlæg.
De fem første afsnit af sæson 7 følger ligeledes nogle velkendte (om end, i seriens gakkede natur, fortsat ret uforudsigelige) plotskabeloner. Enten har Rick og Morty fucket noget gevaldigt op, som de så skal forsøge at løse, eller også skal Jorden igen reddes fra en intergalaktisk trussel.
Alt er faktisk i skuffende grad ved det samme i den nye sæson, hvor Dan Harmon og resten af det dygtige forfatterhold har valgt den mest kedelige reaktion på Roilands fyring: De lader som ingenting.
En så metabevidst serie som ’Rick and Morty’ – hvor hovedpersonerne tilmed findes i mange forskellige udgaver grundet de mange spring mellem dimensioner – kunne sagtens have kommenteret fraværet af Roilands stemme på en sjov måde.
Det er en forspildt chance.
Første afsnit af den nye sæson starter endda med at bryde den fjerde væg, da fanfavoritten Mr. Poopybutthole byder publikum velkommen – imens vi alle bare skal ignorere, at han lyder markant anderledes end tidligere, da han også før var stemmelagt af Roiland.
Jeg har tidligere frygtet, at ’Rick and Morty’ ville ende med at køre i tomgang. Og nu synes jeg faktisk, det er sket. Nej, ingen af de nye ’Rick and Morty’ afsnit er direkte dårlige, og Harmon & Co. formår altid at vride nogle grin ud af seeren. Men man finder omvendt heller ikke mange højdepunkter i de nye episoder.
Særligt første og tredje afsnit føles som lidt for ’nemme’ fanservice-episoder, hvor publikum kan glæde sig over gensyn med kendte karakterer.
I første afsnit, ’How Poopy Got His Poop Back’, vil Rick hjælpe førnævnte Mr. Poopybutthole ud af sit alkoholmisbrug, så han samler de gamle (drikfældige) kumpaner Birdperson, Squanchy, Gearhead og naboen Gene til en intervention. Det ender selvfølgelig med kampdruk og alienslåskampe.
I afsnit tre, ’Air Force Wong’, er gensynsglæden med den amerikanske præsident, der flirter heftigt med Ricks psykolog Dr. Wong, noget mindre. Og HBO Max’ synopsis for handlingen i afsnittet siger alt om det knap så spændende plot: »Rick og præsidenten fortsætter, hvor de slap«.
Så er der lang mere sjov satire at hente i fjerde afsnit, ’That’s Amorte’, som er sæsonens bedste indtil videre. Det starter da også med et godt tegn, hvis man altså er fan af ’Rick and Morty’s grovkornede humor: en trigger-warning for »stærke samtaler og skildringer af selvmord«.
Her bliver Smith-familiens hyggelige spaghetti-aften ødelagt, da de finder ud af, hvor Rick får den lækre spaghetti i tomatsovs fra. En fjern planet har det særprægede kendetegn, at beboernes indvolde bliver til smagfuld spaghetti, hvis de dør af selvmord – ikke hvis de dør en naturlig død.
Da planetens regent finder ud af dette, ser hun en oplagt eksportmulighed for sig. Det nye forretningseventyr udvikler sig hurtigt til en morsom og smerteligt genkendelig parodi på fødevareindustrien ogforbrugernes forhold til animalske produkter. For vi er nok mange, der helst ikke vil tænke alt for meget på, hvor det hakkede oksekød i supermarkedet kommer fra.
Efter fire klassiske standalone-afsnit dedikerer det tempofyldte femte afsnit, ’Unmortricken’, sig fuldt ud til at bygge videre på to af seriens længerevarende plotelementer, da de to store antagonister Onde Morty og Rick Prime møder hinanden.
Det ene skurkespor får omsider en tiltrængt afslutning, der dog, som vi efterhånden er blevet vant til med dette mørke komedieunivers, har en tragisk og deprimerende bismag.
Jeg har selv efterspurgt flere af disse plottunge ’Rick and Morty’-afsnit, som beskæftiger sig mere med de store handlingsbuer end en de små, afsluttede rumeventyr. Derfor burde jeg måske være glad for, at syvende sæson ikke igen ventede indtil finalen, før netop sådan et afsnit kom på banen. Men det kommer måske alligevel for sent, her 65 afsnit inde i serien.
Selvom ’Unmortricken’ skiller sig ud fra sæsonens fire første afsnit, er det nemlig fortsat svært at give slip på grundfølelsen af, at forfatterholdet – trods nogle gode takter – er ved at køre lidt trætte i ’Rick and Morty’-universet.
Kort sagt:
Første halvdel af ’Rick and Morty’s nye sæson byder på en herligt grovkornet kødindustri-parodi og en tiltrængt afrunding af en længerevarende plottråd. Alligevel føles det lidt, som om hitserien er begyndt at køre i tomgang.
Anmeldt på baggrund af de fem første afsnit.