Okay, hvad var det helt præcist, der skete med Loki i finalen?
Efter 14 år, seks film, to sæsoners tv-serie og et styks gedigen emotionel ark til at sætte samtlige Marvel-kollegers personlige udvikling til vægs fik Loki endelig en trone.
Just som han havde indset, at en trone i virkeligheden var det sidste, der ville gøre ham lykkelig. Og hvilken pris, han ganske frivilligt betalte!
Tegneseriefans fornemmede givetvis, hvad Miss Minutes-klokken var slået allerede i femte afsnit, da Loki tog kontrol over sin time slipping og erklærede, at han nu ville skrive historien. For netop ordet ’historie’ fik skæbnesvanger vægt i finalen.
»Jeg ved, hvilken gud, jeg bliver nødt til at være«, sagde Loki med tungt hjerte. Og den gud viste sig at være en fortolkning af The God of Stories fra Marvels tegneserieunivers.
Vejen dertil var både forrygende underholdende og grum:
Ovenpå flere århundreders tidsrejsestudier (!) og fejlslagne forsøg på at forhindre de mange forgrenede tidslinjers totale kollaps erfarede Loki ikke alene, at He Who Must Remain havde forudset hele Lokis rundrejse fra første sæsons finale, men også at sæson 2’s Mission Red Alle Tidslinjerne altid var dømt til at mislykkes.
TVA’s ’kernereaktor’, The Loom, ville aldrig kunne udvides nok til at stabilisere et konstant voksende antal tidslinjer.
Vores hårdtprøvede helt fik præsenteret to umulige valg:
1. Bevar den Hellige Tidslinje ved at forhindre Sylvie i at slå He Who Must Remain ihjel. Au revoir, fri vilje, ja tak til TVA og He Who Must Remains fortsatte tidstyranni, der sikrer ro og orden på én, og kun én, tidslinje.
2. Lad historien gentage sig og tidslinjerne forgrenes, indtil The Loom eksploderer i kaos.
Den ’gamle’ Loki havde givetvis ladet sig overbevise om, at Sylvie måtte ofres. Men He Who Must Remain havde forregnet sig. For vores nuværende Loki havde jo netop brugt to sæsoner på at skrælle lag for lag af sit før så hovmodige selvbillede, indtil han nåede ind til kernen af »what makes a Loki tick«:
Savnet efter ægte venskaber. Efter at holde så meget af nogen og noget, at trangen til at beskytte dem forvandler herskersyge til uforbeholden uselviskhed.
Således valgte Loki dør nummer tre og brugte sine nyslåede tidskontrollerende superkræfter til at tage He Who Must Remains plads.
Ikke som diktator over den Hellige Tidslinje, der træder menneskeheden under fode som myrer under en støvle (som unge ’Avengers’-Loki ønskede det), men som beskytter af ubegrænset fri vilje. For alle tidslinjer. Flettet sammen i et harmonisk Ask Yggdrasil – livets træ i nordisk mytologi – der i stedet for TVA-mekanik næres af Lokis egen grønne magi (samme grønne farve som en vis Infinity-tidssten …). Og sådan gik det til, at guden af narrestreger blev forfremmet til den vigtigste figur i det ganske multivers.
Glorious purpose, jo tak! Men også en tragisk byrde for Loki, som kan se frem til en evighed i isolation. Sifs »Du er alene, og det vil du altid være«-replik fra sæson 1 runger profetisk i det uendelige.
Hvad betyder finalen for Jonathan Majors-miseren?
Han skulle have været den ’nye’ Thanos. Superskurken i de kommende ’Avengers: Kang Dynasty’ i 2026 og ’Avengers: Secret Wars’ i 2027.
Men siden skuespiller Jonathan Majors sidste år blev anklaget for flere tilfælde af grov vold, har Marvel stået med en hovedpine på linje med DC’s Ezra Miller-shitshow. De gode ’Loki’-anmeldelser til trods har Majors været det store samtaleemne i mediedækningen af sæson 2, og når stjernens retssag begynder senere i denne måned, vil der være en producer eller fem, der holder vejret i kulissen.
I modsætning til cliffhanger-finalen i ’Loki’ sæson 1, der bogstaveligt talt placerede Majors ansigt i centrum for fortællingen, parkerede sæson 2 dog skurken på sidelinjen. Ja, Lokis valg efterlod døren på klem for Kang-varianternes kommen. Men truslen er ikke længere akut, hvorfor det i værste fald heller ikke vil føles helt så abrupt, hvis Marvel må se sig nødsaget til at caste en ny skuespiller i rollen. Eller kanske sågar bytter Kang ud med ’De Fantastiske Fire’s Dr. Doom som MCU’s big bad … ?
Jovist, vilde rygter er der i skrivende stund nok af online.
Et lille easter-egg: Som vi så i finaleafsnittets sidste minutter, fokuserer det nye TVA nu på at holde øje med Kang-varianter frem for at prune forgrenede tidslinjer. Og da Mobius fortæller B15, at han netop har lukket en sag om en Kang-variant fra omegnen af Earth-616, er det en direkte reference til Kang-skurken i ’Ant-Man and The Wasp: Quantumania’.
Kommer vi til at se Mobius og Sylvie igen?
Siden sidste år har rygtebørsen villet det, at Owen Wilsons godmodige Mobius har en rolle i den kommende ’Deadpool 3’, og skuespilleren blev da også i sommer spottet i London nær optagelserne, inden skuespillerstrejken satte i kraft. Hans medvirken er ikke bekræftet fra officielt hold, men med Mobius’ popularitet in mente skulle det være underligt, hvis ikke Marvel holder Wilsons klapstol varm.
Straks mere usikkert er det, om Sophia Di Martinos Sylvie gør comeback. Di Martinos Loki-variant delte vandene i første og anden sæson, og i sidstnævnte blev både rollen og de halvakavede romantiske vibes Sylvie og Loki imellem skåret betydeligt ned.
Vender Sylvie alligevel tilbage, er det bedste bud i skrivende stund, at det bliver i ’Avengers: Secret Wars’, der forventes at kunne bryste sig af en ’Endgame’-lignende superrolleliste – hvis Di Martino da overhovedet har lyst.
Var serien endnu et Marvel-mellemspil?
Siden ’Iron Man’ i 2008 har alle Marvel-film og serie haft til opgave at drive det store forkromede Marvel Cinematic Universe-maskineri fremad. Fortæl en god historie, men giv altid bolden videre.
Indtil ’Loki’.
Anden sæson var ikke et springbræt for Kang the Conquerors videre eventyr eller præsentationen af en ny Avenger. Den handlede om at binde en fornem sløjfe på Lokis sjæleudvikling og belønne vores mangeårige investering i karakteren med et værdigt og fokuseret farvel.
Og det gjorde finalen til en af de mest følelsesmæssigt vægtige – og dermed også en af de mest tilfredsstillende – Marvel nogensinde har turdet servere.
’Loki’ var spækket med evighedssymbolik og sigende navne som Ouroboros (en slange, der spiser sin egen hale) og Mobius (et möbiusbånd i matematikken), og da vor helt sprang ud som The God of Stories i centrum af livets træ, blev han ét med multiversets fortid, nutid, og fremtid.
Til Cinemablend fortæller ’Loki’s manuskriptforfatter Eric Martin: »Vi anskuede serien som to dele af én bog. Første sæson var første halvdel. I anden sæson lukkede vi bogen om Loki og TVA«.
Men … er det så et endegyldigt farvel til Tom Hiddleston i MCU?!
Det ser sådan ud! Da Tom Hiddleston i sidste uge gæste Jimmy Fallons talkshow, lød det fra skuespilleren:
»Jeg vil sige det sådan her: Cirklen er sluttet. Sæsonfinalen er konklusionen på sæson 1 og 2, og det er også konklusion på seks film og 12 episoders tv og 14 år af mit liv. 14 år. Jeg var 29, da jeg blev castet, jeg er 42 nu. Det har været en rejse«.
Et aber dabei til Hiddlestons udtalelser er, at ’Loki’s executive producer Kevin Wright i sidste måned sagde til Variety, at »håbet er«, at Loki og Thor en dag bliver genforenet:
»Det har altid været en prioritet, at solen igen skal skinne på Loki og Thor … Men for at det møde kan blive rigtigt vellykket, har Loki skulle flytte sig følelsesmæssigt. Det har været et mål i de to sæsoner«.
Ren ønsketænkning eller et muligt scenarie for ’Avengers: Secret Wars’?
Med ’Loki’ som et af få magiske lyspunkter, i hvad der har været en række ujævne år for Marvel, skal der nok være kommercielle kræfter, der finder det lettere ubelejligt at sende fanfavoritten på pension. Men så meget desto mere beundringsværdigt vil det være, hvis Hiddleston, som har været primus motor bag Lokis fascinerende Shakespeare’ske udvikling, holder stand.
Loki gik fra morderisk magtsyg møgunge til charmerende antihelt til multiversets melankolske frelser. Han ofrede sit ego og fik sin trone. Nu skal Marvel gøre det samme og lade ham blive siddende.
Uanset hvor meget vi alle kommer til at savne ham.
’Loki’ sæson 1 og 2 kan ses på Disney+.