‘The Marvels’: Teenagesuperhelt stjæler showet i banebrydende Marvel-film
Marvels superheltefilm har et lidt plettet ry som kalorietung underholdning, der ryger hurtigt ind og lige så hurtigt ud af den kollektive hukommelse.
Denne infantilisering af Marvel-universet, som især Martin Scorsese har gjort sig til fortaler for, virker doven og bagudskuende, for superhelte er en legemliggørelsen af idealer, som kan reflektere og endda nogle gange forme og forandre deres samtid på en betydningsfuld måde.
Historisk har Marvel-tegneserierne peget ind i progressive dagsordener i samfundet og været med til at udbrede svære samtaler om segregation fra sorte fællesskaber til et bredere og hvidere publikum. Som X-Men-tegneseriens tema om forskelsbehandling og intolerance med klare paralleller til de sorte amerikaneres rettighedskamp.
Siden har Marvels filmunivers for alvor overtaget faklen med film, som går ind i samtaler om køn, race, og hvem der må være vores helte og hvordan: Det er sket med ’Black Panther’, ’Wakanda Forever’, ’WandaVision’, ’Doctor Strange in the Multiverse of Madness’, ’Ms. Marvel’ og ’Captain Marvel’.
Og nu opfølgeren til sidstnævnte, ’The Marvels’ med ’Candyman’-instruktør Nia DaCosta i dirigentsædet.
’The Marvels’ fortsætter i kølvandet på Thanos-sagaen, hvor Captain Marvel (Brie Larson) er blevet stemplet med øgenavnet ‘Udsletteren’ af Kree-folket, efter hendes kamp med The Supreme Intelligence (Annette Bening) har utilsigtede katastrofale konsekvenser for Kree-planeten Hela.
Det efterlader superhelten i en slags moralsk kognitiv dissonans, der får hende til at isolere sig i en fjern afkrog af rummet, indtil hun har fundet en måde at råde bod på sine krigsforbrydelser mod Kree-folket.
Men inden hun når så langt, bliver hun indhentet af en kosmisk nemesis i form af Dar-Been (Zawe Ashton). Dar-Been vil hævne sig for de krigsforbrydelser, Captain Marvel har begået mod Kree-folket ved at plyndre andre planeter med en kosmisk kraft, der tilfældigvis kæder Captain Marvel, astronaut Monica Rambeau (Teyonah Parris) og teenage superhelten Ms. Marvel (Iman Vellani) uløseligt sammen på tværs af tid og rum.
Den usandsynlige trio er nu tvunget til at arbejde sammen for at afværge den eksistentielle trussel mod hele universet, alt imens den mystiske kosmiske kraft slynger dem frem og tilbage i hinandens sted.
Det er en stor mundfuld, der spænder over Marvels hidtil største optegnelser af universet, med verdener fra Ms. Marvels virkelighedsnære teenageværelse i en pakistansk-amerikansk familie i New Jersey til den dystopiske science fiction-verden på Hela.
Men det fungerer, fordi DaCosta synes at have blik for hjertet i filmen: familiens ubrydelige kærlighedsbånd.
Det oplever vi bedst gennem storspillende Iman Vellani som Ms. Marvel. Hendes familie slynges ud i en meget stejl tilvænningskurve, da teenagedatterens superhelteaktivitet bliver opgraderet fra at bekæmpe nabolagskriminalitet i Jersey til Avengers-vægtklasse med tilsvarende trusselsniveau.
Denne livsomvæltning byder på nævekamp med rumvæsner i dagligstuen og rumrejser til spionrumstationen S.A.B.E.R. Skildret med et hjertevarmt og humoristisk blik på den pakistansk-amerikanske families ukuelige støtte til Ms. Marvels noget atypiske ungdomsoprør. De fungerer som et solidt og nærværende anker, der løbende hiver den til tider højtflyvende rumodyssé ned på jorden og i øjenhøjde.
En anden genistreg fra DaCosta er valg om at bløde lidt op for Captain Marvels usårlige skal. Hun er en af Marvel-universets mægtigste helte og har hidtil føltes lidt afstumpet og deterministisk, måske også i tråd med karakterens forhistorie som hjernevasket intergalaktisk soldat for The Supreme Intelligence.
Men efterhånden som hun genvinder nogle af sine minder som mennesket Carol Danvers, ser vi også sårbarheden og ensomheden, der følger med rollen som intergalaktisk politibetjent. Denne emotionelle udvikling afføder nogle fantastiske højdepunkter i samspillet mellem Captain Marvel og Monica Rambeau, når de genforenes og optrevler deres komplicerede fælles familiehistorie.
I en post-’Barbie’-verden kan det måske virke omsonst at tale om ‘Bechdel-test’ og kønslighed. Men mulighederne foran og bagved kameraet på de store Hollywood-film synes stadig at være få for minoriteter trods store protestbevægelser som #OscarsSoWhite.
Allerværst står det til for sorte og brune filmskabere, der skraber bunden af repræsentationsskalaen. Når Nia DaCosta som den første sorte kvinde sidder i instruktørstolen på en Marvel-storfilm med et budget på 270 million dollars, igangsætter det nogle bevægelser på de kulturelle kontinentalplader. Bevægelser, der rækker langt ud over film og tv.
At filmen så også iscenesætter den første brune muslimske superhelt i form af Ms. Marvel, skaber en positiv synlighed for et trossamfund, der ellers ofte står stavnsbundet til negative overskrifter i vesten.
Det viser om noget potentialet for fortællinger, der afspejler den mangfoldige verden, vi lever i.
Kort sagt:
Iman Vellani stjæler showet som teenagesuperhelten Ms Marvel i den storladne rumodyssé. ’The Marvels’ rusker godt og grundigt op i bagudskuende idealer og baner vejen for fremtidens mangfoldige helte foran såvel som bagved kameraet.