‘The White Lotus’ er et af de mest overraskende seriehits det seneste årti.
Mike White, der tidligere havde stået bag HBO-serien ‘Enlightened’, pitchede serien impulsivt under corona og fik den hurtigt i hus, mens pandemien stadig rasede. Første sæson om gæster og medarbejdere på et White Lotus-hotel på Hawaii blev et af de helt store samtalemner på seriefronten i 2021.
Anden sæson fulgte op blot lidt over et år senere i 2022, denne gang med Sicilien som udgangspunkt, og igen blev serien talk of town.
Længere bliver ventetiden på tredje sæson, ikke mindst på grund af den verserende strejke blandt skuespillerne i Hollywood og den afsluttede strejke blandt manuskriptforfatterne.
Ved et pressemøde i New York i går fortalte HBO-chef Casey Bloys, at sæson 2 nok ville havde fået premiere i 2024, hvis det ikke havde været for strejken.
Nu vil premieredatoen i stedet blive i 2025. Optagelserne var allerede i gang, da strejken ramte.
Den nye ombæring flytter omgivelser til Thailand. Det skulle oprindeligt havde været Japan, men en skatterabat på 30 millioner kroner fik White til at omlægge historien til Thailand.
Det vides endnu ikke, hvem der indtager rollebesætningen i sæson 3. Variety har dog skrevet, at Natasha Roswell vil gentage sin rolle som Belinda fra første sæson – lidt ligesom Jennifer Coolidge var med i begge de to første sæsoner.