Nu kan du købe kostumer og rekvisitter fra ‘Succession’

Nu kan du købe kostumer og rekvisitter fra ‘Succession’
'Succession' sæson 4. (Foto: HBO Max)

Har du fået penge i julegave? Og er du fan af ‘Succession’? Så kommer her en oplagt beskæftigelse over juleferien.

Auktionshuset Heritage Auctions har nemlig sat en lang række rekvisitter og kostumer til salg fra den populære HBO-serie, skriver Indiewire.

Her kan man blandt andet finde Romans pastelfarvede Walmart-outfit, Lukas Mattsons guldfarvede jakke fra valgaften og blenderen, Romans talekort til Logans begravelse samt blenderen, som blev brugt til at mikse »a meal fit for a king« i fjerde sæson.

»Dette er en enestående mulighed for fans for at eje noget ikonisk fra en af deres yndlingskarakterer eller -sets« siger Heritage Screenbids administrerende direktør Jax Strobel til Indiewire.

»Hvem vil ikke gerne eje den latterligt lunefulde taske eller et par af Kendall eller Gregs solbriller – eller for den sags skyld det hele? Og, selvfølgelig, hvem havde nogensinde forestillet sig, at de kunne spille deres eget spil Boar on the Floor, komplet med rekvisitpølser? Der er virkelig noget for alle, der elskede dette show, hvilket er enhver, der så et sekund af ‘Succession’«

Der er i skrivende stund gang i over 60 auktioner, som alle løber frem til 13. januar og kan findes her.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af