‘Bastarden’, ‘Apolonia, Apolonia’ og ‘Huset’ blev de store vindere ved Robert-uddelingen

‘Bastarden’, ‘Apolonia, Apolonia’ og ‘Huset’ blev de store vindere ved Robert-uddelingen
'Bastarden'. (Foto: Henrik Ohsten)

I går løb årets udgave af Robert-uddelingen – den danske film- og tv-branches eget prisshow – af stablen. Og særligt tre titler gik hjem som aftenens store vindere.

Nikolaj Arcels ‘Bastarden’ var på forhånd topscorer i nomineringer med 14 af slagsen. Det historiske drama endte med at gå hjem med otte statuetter, blandt andet for Årets danske spillefilm, Årets mandlige hovedrolle (Mads Mikkelsen) og Årets mandlige birolle (Simon Bennebjerg).

Lea Globs storroste dokumentar ‘Apolonia, Apolonia’ fulgte efter med fem priser, herunder Årets dokumentarfilm og Årets instruktør.

Og så var der DR’s fængselsserie ‘Huset’, som gjorde rent bord i seriekategorierne med fem statuetter. Foruden prisen for Årets tv-serie vandt skuespillerne David Dencik, Sofie Gråbøl, Gustav Giese og Laura Christensen priser for deres præstationer.

Ingen ringere end Dronning Margrethe II (som ikke var til stede under uddelingen) vandt desuden en Robert for sit kostumedesign i ‘Ehrengard – Forførelsens kunst’.

Se listen over alle vinderne herunder.

Årets danske spillefilm
‘Bastarden‘ / Zentropa, Producer: Louise Vesth, Instruktør: Nikolaj Arcel, Manuskript: Anders Thomas Jensen, Nikolaj Arcel

Årets dokumentarfilm
Apolonia, Apolonia’ / Danish Documentary Production, Producer: Sidsel Lønvig Siersted, Instruktør: Lea Glob

Årets børne- og ungdomsfilm
Det store glitch/Paradisets børn’ / Bacon, Producer: Magnus Nygaard Albertsen, Instruktør: Søren Peter Langkjær Bojsen, Manuskript: Søren Peter Langkjær Bojsen

Årets instruktør
Lea Glob / ‘Apolonia, Apolonia’

Årets originale manuskript
Malou Reymann, Sara Isabella Jønsson / ‘Ustyrlig’

Årets adapterede manuskript
Anders Thomas Jensen, Nikolaj Arcel / ‘Bastarden’

Årets mandlige hovedrolle
Mads Mikkelsen / ‘Bastarden’

Årets kvindelige hovedrolle
Paprika Steen / ‘Toves værelse’

Årets mandlige birolle
Simon Bennebjerg / ‘Bastarden’

Årets kvindelige birolle
Jessica Dinnage / ‘Ustyrlig’

Årets scenograf
Jette Lehmann / ‘Bastarden’

Årets fotograf
Rasmus Videbæk / ‘Bastarden’

Årets kostumedesigner
H. M. Dronning Margrethe II / ‘Ehrengard – Forførelsens kunst’

Årets sminkør
Sabine Schumann / ‘Bastarden’

Årets klipper
Andreas Bøggild Monies, Thor Ochsner / ‘Apolonia, Apolonia’

Årets sounddesigner
Anna Żarnecka-Wójcik, Jacques Pedersen / ‘Apolonia, Apolonia’

Årets score
Jonas Struck / ‘Apolonia, Apolonia’

Årets originale sang
Så ved man, hvad man får‘ – Lasse Dein, Komponister: Lasse Dein, Christian Grinderslev, Andreas Hedegaard Mikkelsen / ‘Meter i sekundet’

Årets visuelle effekter
Alexander Schepelern, Nina Strøm/ ‘Bastarden’

Årets kortfilm: Fiktion/animation
Et eksempel: Dem på gulvet’ /isaac, Producer Christian Lønhart, Instruktør: Selma Sunniva, Manuskript: Kristine Plechinger Tüchsen

Årets kortfilm: Dokumentar
Dagen jeg døde‘ / Rylan, Producer: Iben Søtang, Instruktør: Alexander Rahnami Mannstaedt

Årets engelsksprogede film
Oppenheimer’ / Instruktør: Christopher Nolan, Distributør: United International Pictures

Årets ikke-engelsksprogede film
Close’ / Instruktør: Lukas Dhont, Distributør: Camera Film

Årets korte TV-serie
Killjoy’ / Uma Film, Hovedforfattere: Emma Sehested Høeg,Jennifer Vedsted Christiansen, Producer: Claudia Saginario, Konceptuerende instruktør: Jennifer Vedsted Christiansen

Årets TV-serie
Huset’ / DR Drama, Hovedforfatter: Kim Fupz Aakeson,Producer: Rikke Tørholm Kofoed, Konceptuerende instruktører: Frederik Louis Hviid, Michael Noer

Årets mandlige hovedrolle – TV-serie
David Dencik / ‘Huset’

Årets kvindelige hovedrolle – TV-serie
Sofie Gråbøl / ‘Huset’

Årets mandlige birolle – TV-serie
Gustav Giese / ‘Huset’

Årets kvindelige birolle – TV-serie
Laura Christensen / ‘Huset’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af