Josh Brolin teaser for genoplivning af Thanos

Josh Brolin teaser for genoplivning af Thanos
Josh Brolin som Thanos i 'Avengers: Infinity War'. (Foto: Marvel)

Der har været snak om, at kriseramte Marvel er så desperate efter et hit, at de vil bringe de store heltestjerner som Scarlett Johansson, Chris Evans og Robert Downey Jr. tilbage, selvom det er i modstrid med begivenhederne i den storslåede ‘Avengers: Endgame’ fra 2019.

Men det stopper muligvis ikke der. For nu kunne det tyde på, at en af de helt tunge spillere også vender tilbage i form af superskurken Thanos, der blev spillet af Josh Brolin.

Skuespilleren, der for tiden er aktuel med ‘Dune: Del 2’, teasede i et interview med comicbook.com, at der var mulighed for, at Marvel ville genoplive karakteren i et nyt projekt.

»Du ved, jeg hører ligesom på vandrørene, at de kommer til at bringe ham tilbage«, fortalte skuespilleren drilsk, da han blev konfronteret med, at Thanos er blevet dræbt mange gange på skærmen. Blandt andet i animationsserien ‘What If…?’, som Brolin dog sagde var med »en anden slags Thanos«.

»(…) Men jeg ved ikke i Marvel-verdenen, hvorvidt de kommer til at bringe ham tilbage«, fortalte skuespilleren.

Josh Brolin har ikke sagt noget konkret, men i hvert fald sagt nok til at sætte spekulationer i gang hos Marvel-fans, selvom der næppe er mange, der håber, Thanos genopstår i MCU.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af