Mens vi venter på ‘The Batman Part II’, som lige er blevet udskudt med et år, er der nyt fra spinoff-serien ‘The Penguin’, skriver Deadline.
Den kommende serie om Colin Farrells karakter fra ‘The Batman’ har nemlig lige fået en ny trailer, der viser den mørke gangsterverden sat i DC’s superhelteunivers.
‘The Penguin’ er allerede blevet sammenlignet med ‘The Sopranos’, og det er måske også netop serieklassikeren, den nye trailer refererer til. Her ser vi i hvert fald Pingvinen sidde i en stol og fortælle om et barndomsminde, ligesom mafiosoen Tony Soprano gjorde det til sin psykolog.
På rollelisten er også Carmen Ejogo, Michael Kelly og Clancy Brown samt Cristin Milioti, der spiller Sofie Falcone, datter af mafiabossen Carmine Falcone fra ‘The Batman’,
Den nye serie er skabt Lauren LeFranc (‘Agents of S.H.I.E.L.D.’), mens Craig Zobel (‘Mare of Easttown’) instruerer. ‘The Batman’-instruktør Matt Reeves er desuden med som executive producer.
Traileren afslører, at ‘The Penguin’ får premiere på HBO Max til efteråret.