I sidste uge kunne The Sun fortælle, at valget som den nye James Bond er faldet på Aaron Taylor-Johnson efter mange spekulationer over, hvem den der skulle tage over fra Daniel Craig.
Valget er endnu ikke bekræftet fra officiel hold, men nu får Aaron Taylor-Johnson i hvert fald opbakning fra en tidligere Bond-skuespiller.
TMZ rapporterer således, at George Lazenby, der tørnede ud som den jakkesætklædte spion i ’On Her Majesty’s Secret Service’ i 1969, mener, aat Taylor-Johnson er oplagt til rollen, fordi han »kan klare stuntene og alle damerne, som elsker en mand i et jakkesæt«.
Den 84-årige australier støtter op om den 33-årige brite, »så længe de kan yde karakteren retfærdighed«, og forklarer, at han skal »være tro mod sig selv og genopfinde rollen, så den passer til ham«.
Producer Barbara Broccoli har da også tidligere udtalt, at de nye film netop bliver en genopfindelse af Bond.