’Abigail’: Blodig vampyrhorrorkomedie er non-stop underholdende
Som mange andre filmnørder er jeg en vaskeægte sucker for en effektiv, gruopvækkende horrorfilm.
Den slags, hvor gyset kan mærkes i kroppen, fordi man enten sveder på håndfladerne, får kuldegysninger eller sidder uroligt i biografsædet, mens man anspændt venter på det næste chok.
Sådan en horrorfilm er den nye film af makkerparret Matt Bettinelli-Olpin og Tyler Gillett, ’Abigail’ … ikke.
Men det er faktisk ok i det her tilfælde. Det er en horrorfilm, og der er også visse scener, der nok skal skræmme livet af horror-novicerne, men de paralyserende chok står ikke i kø.
’Abigail’ er til gengæld en utroligt morsom hybridfilm – lad os mundret kalde den en horror/heist/whodunnit-komedie – der ganske vist smører biograflærredet ind i store mængder teaterblod (er du blodforskrækket, bør du springe denne over), men først og fremmest er non-stop underholdende.
’Abigail’ handler om en gruppe kriminelle, der bliver hyret til et velbetalt, om end meget risikabelt og moralsk forkasteligt job: De skal kidnappe den 12-årige balletdanser Abigail (Alisha Weir), der er datter af en rig gangsterboss, og holde hende fanget, indtil løsesummen tikker ind på deres konto.
Gruppen forsøger indledningsvist at holde deres identiteter skjult for hinanden, og de får derfor hver især tildelt et pseudonym efter Frank Sinatras Rat Pack-gruppe. Der går dog ikke længe, før de enkeltvis forsøger at afkode hinanden.
Vi finder ud af, at Frank (Dan Stevens) er en korrupt politimand, Don Rickles (William Catlett) er tidligere militærmand, Sammy (Kathryn Newton) er hacker, Dean (salige Angus Cloud) er holdets getaway driver, Peter (Kevin Durand) er hyret som gruppens muskelbundt, og endelig får Joey (Melissa Barrera) ansvaret for at passe på den lille pige, indtil faren har hostet op med løsesummen.
Der er bare lige den krølle på historien, at Abigail slet ikke er en lille pige. Hun er faktisk en blodhungrende og ældgammel vampyr med hang til at lege med den mad, hun får serveret. For at undgå at ende som dagens ret a la Rat Pack må de seks kriminelle forsøge at undslippe Abigail og det palæ, de spærres inde i.
Instruktørduoen Bettinelli-Olpin og Gillett, samt resten af deres spændende filmkollektiv Radio Silence, har tidligere demonstreret et stort talent for at mixe humor med horror i den glimrende ’Ready or Not’ og de to seneste ’Scream’-film, og der er også masser af bid (jeg finder selv ud …) i ’Abigail’.
Castet er veloplagt, og de fodres af et morsomt manuskript, der byder på genrebevidst metahumor og sorthumoristiske replikker, som skuespillerne tydeligvis har det sjovt med, hvilket har en afsmittende effekt.
Dan Stevens fortjener at blive fremhævet – hvilket han oftest gør – og i ’Abigail’ får han lov til at gå fuld bananas som utilregnelig og magthungrende politimand, især nær den blodige konklusion. Det 14-årige talent Alisha Weir er også god i den krævende titelrolle, hvor hun skiftevis skal danse ballet, agerer naiv pre-teen og sulten vampyr.
’Scream’-stjernen Melissa Barrera er filmens hjerte, og hendes kemi med Weir er også et væsentligt højdepunkt i filmen. Hold i øvrigt øje med Kevin Durand (som snart kan opleves som abekonge i ’Kingdom of the Planet of the Apes’), som stjæler hver en scene, han er med i som den knap så intelligente kæmpe Peter, der tilmed står for nogle af de sjoveste replikker.
Visuelt byder ’Abigail’ på lidt af en tag-selv-buffet inden for horror. Vi får serveret body horror, jumpscares og splattervold i litervis, og skønt det for det meste er effektfuldt, bliver det indimellem for meget af det gode.
Filmen er forholdsvist minimalistisk iscenesat, da handlingen primært holdes inde bag palæets fire vægge, og selvom Bettinelli-Olpin og Gillett øger intensiteten ved at skabe en mættet klaustrofobi, er filmen for lang til, at interessen kan fastholdes over hele spilletiden.
Det ændrer dog ikke på, at man er kongeligt underholdt.
Kort sagt:
Holdet bag ’Ready or Not’, ’Scream’ og ’Scream VI’ har gjort det igen og skruet en blodig, yderst kompetent og velcastet horrorkomedie sammen, hvor man forlader biografen topunderholdt.