En grundregel i finansiering af film er, at man aldrig skal sætte sin private pengetank på spil.
Den regel har Francis Ford Coppola skidt højt og flot på med sit kommende vanvidsprojekt ‘Megalopolis’.
Han har smidt 120 millioner dollars – omkring 800 millioner kroner – af sin egen formue i filmen. Godt nok høstet fra salg af sine lukrative vingårde, men alligevel. Når ingen andre vil finansiere det megalomane drømmeprojekt, som man har arbejdet på i fire årtier, må man jo gøre det selv.
Det er langt fra første gang, at den legendariske instruktør bag ’Apocalypse Now’ og ’Godfather’-filmene har sat alt på ét bræt. At sætte alt på ét bræt er vel nærmest hans varemærke.
Men at gøre det som 84-årig og i tidens bundlinjestyrede filmmiljø er alligevel opsigtsvækkende. Modigt eller dumdristigt. Begge dele.
Torsdag blev det annonceret, at ‘Megalopolis’ får verdenspremiere på årets Cannes-festival i maj, tilmed i den brutale hovedkonkurrence om Guldpalmen, der kan blive skelsættende for en films liv på godt eller ondt.
Her vil vi få den første troværdige idé om, hvorvidt Coppola vil få valuta for sine penge. Om han står med en ny triumf eller et flop af gigantiske proportioner.
Men de første bulletiner er allerede begyndt at løbe i forvejen.
Nogen købere?
Det amerikanske branchemedie Deadline kunne for nylig fortælle, at Coppola havde holdt en privat screening af filmen 28. marts i Universals IMAX-biograf i Los Angeles.
Her var en lang række prominente Hollywood-folk til stede, heriblandt skuespillere som Al Pacino, Shia LaBeouf (der er med i filmen), Nicolas Cage (Coppolas nevø), Cailee Spaeny og Sean Penn, instruktører som Spike Jonze, Darren Aronofsky, David O. Russell og Jon Favreau og nok så væsentligt topcheferne fra nærmest alle de store aktører i Hollywood, fra Netflix til Sony, Warner og Universal.
‘Megalopolis’ har endnu ingen distributør, altså det firma, som skal lancere filmen i biografer verden over. Coppola drømmer om en udrulning af de helt store og forventer, at en distributør vil bruge omkring 100 millioner dollars på marketingindsatsen. Et budget, der normalt kun går til de helt store blockbusters.
Ifølge de amerikanske branchemedier havde han forventet en hurtig handel efter visningen, og han ville ikke lægge sig fast på en festivalpremiere, før aftalen med en distributør var landet.
Men The Hollywood Reporter rapporterer, at ingen endnu har bidt til bolle. Og forleden stod det så klart, at Coppola havde taget imod pladsen i Cannes, selvom filmen stadig står uden distributør.
De store selskaber, der ville kunne lægge 100 millioner dollars, har nemlig allerede meldt sig ud af kampen. De mindre vil ikke have råd, hvis et beløb i den størrelsesorden fortsat er ambitionen. En anonym kilde, der så filmen ved visningen, udtalte til The Hollywood Reporter, at man med garanti ville tabe sin penge, hvis man lagde et marketingbudget i den størrelse.
Hvilket selvfølgelig rejser det spørgsmål, som filmverdenen med spænding stiller sig selv: Hvad er det for en film, Francis Ford Coppola har lavet?
Trist – eller mesterværk
I ‘Megalopolis’ dyster to mænd om at genopbygge en depraveret New York-agtig storby efter en voldsom ulykke: Den visionære og idealistiske arkitekt Cesar, spillet af Adam Driver, og hans ærkefjende, borgmesteren Frank Cicero, spillet af Giancarlo Esposito. Cesar vil genskabe byen som et utopia med bæredygtige materialer, Frank vil pleje magtelitens interesser på underklassens bekostning.
Nathalie Emmanuel fra ’Game of Thrones’ spiller borgmesterens datter, Shia LaBeouf er skurk, og der er masser af referencer til Romerriget.
De anonyme kilder, der er kommet til orde hos Deadline, The Hollywood Reporter og Indiewire, er temmelig uenige i vurderingen af filmen efter den eksklusive visning.
En mener, at »det var så trist at se den«, og at »det ikke er sådan, Coppola burde slutte sin instruktørkarriere. En anden »kunne enormt godt lide den«. En tredje kaldte den et »brillant, visionært mesterværk«.
Skal man læse lidt mellem linjerne, er filmen tilsyneladende ikke det bredt appellerende værk, instruktøren utvivlsomt håber på. En anonym studiechef kalder filmen »et slags indie-eksperiment«.
Læren af ’Apocalypse Now’
Mens rygterne om ‘Megalopolis’ som et hard sell florerer, har Coppola historien på sin side.
Det er en kendt fortælling, at mange spåede, at Coppolas karriere ville være færdig efter ’Apocalypse Now’. Produktionen var et mareridt. Optagelserne tog vanvittige 238 dage, budgettet blev dobbelt så stort som planlagt, og instruktøren måtte pantsætte sit hus, sin bil og sit overskud fra ’The Godfather’ for at få et nyt lån – og tigge penge fra George Lucas, der lige havde tjent en formue på ’Star Wars’.
En version af filmen blev vist for 900 mennesker i Los Angeles. De hadede den. Coppola klippede en ny version, som blev fløjet med helikopter ind på Croisetten i Cannes 1979 i sidste øjeblik til officiel verdenspremiere på festivalen. Den vandt Guldpalmen.
Kritikermodtagelsen var blandet, men i dag anses ’Apocalypse Now’ som bekendt som en af verdens bedste film nogensinde.
Det er den romantiske historie, han nu håber, at ‘Megalopolis’ vil gentage. En film, hvor forlydender om en tumultarisk produktion også er løbet i forvejen.
Der er dog også et mere sortseende spejl, man kan holde ‘Megalopolis’ op mod. Nemlig musicalen ’One from the Heart’, som Coppola lavede lige efter ’Apocalypse Now’. Den kostede 26 millioner dollars (mange penge dengang) og indspillede 600.000 dollars (heller ikke mange penge dengang) som et af filmhistoriens mest berygtede flops, der satte Coppolas økonomi skak.
Han gik bankerot tre gange de følgende år.
Den endelige dom …
Økonomien har han siden fået rettet op på, men karrieren har aldrig været på samme niveau som i 70’erne og 80’ernes storhedstid.
For ét er, at man satser alt som ung, viril og visionær filminstruktør. Men som 84-årig fantast klinger tyrkertroen på, at man kan give Hollywood og verden det kompromisløse storværk, som alle har ventet på, måske lidt mindre overbevisende.
Coppolas repræsentant sagde forleden til Indiewire, at instruktørens mindste bekymring var, om han fik sine penge tilbage. »Hvad han er bekymret omkring, er at få sin film set af flest mulige mennesker i biograferne«, lød det.
Med de lunkne reaktioner fra distributørerne ved særvisningen i Los Angeles kan noget tyde på, at han også på dette punkt kan blive skuffet.
Men hvem ved, om kritikerne kan se det geniskab, markedsfolkene måske har svært ved, og løfte filmen til et uomgængeligt storværk?
Det er vi lidt klogere på om en måneds tid efter premieren i Cannes. Det siger meget om Coppola, at han ifølge festivalchef Thierry Fremaux insisterede på at deltage i hovedkonkurrencen og dermed blive målt op mod sine yngre kolleger – frem for som Martin Scorsese med ’Killers of the Flower Moon’ sidste år at deltage i et spot uden for konkurrence, hvor den øjeblikkelige dom er knap så kontant.
Måske skyldes vovemodet, at Coppola om nogen ved, at den endelige dom først venter, når han engang har forladt denne jord. Selv ’One From the Heart’s anseelse er de senere år blot steget. Mange mener nu, at filmen blot var forud for sin tid.
Uanset hvad kan man glæde sig over, at Coppola stadig er en af de få fantaster i Hollywood, der selv i livets efterår risikerer alt.
Og 800 millioner kroner er jo et lille offer for den udødelige filmkunst.
Det vides endnu ikke, hvornår ‘Megalopolis’ kan ses i Danmark.