’Birthday Girl’: Dansk krydstogtsthriller drukner trods Trine Dyrholm som overlegent anker
Har du en pinse eller en sjette ferieuge, der skal bruges på et krydstogtskib, vil jeg anbefale dig at afbestille hele svineriet og i stedet booke en skøn tur til Brovst.
Mig bekendt er Brovst hverken rig på Mai Tais eller oppustelige badedyr, men det er muligt, at et besøg i selv en u-sommerlig væglusbefængt Airbnb i Nordjylland er bedre end en overnatning på et af havets magelige hoteller. Det vil Michael Noer formodentligt mene.
For i den nye film fra manden bag ’R’, ’Nordvest’ og ’Før frosten’ leverer han en ubehagelig fortælling om krydstogtindustriens grænseløse/grænseoverskridende og (sø)syge virkelighed.
I en 18-års fødselsdagsgave har Nanna (Trine Dyrholm) inviteret sin datter Cille (Flora Ofelia Hoffmann Lindahl) og hendes veninde Lea (Maja Ida Thiele) på et caribisk cruise. Her skal de drikke sig stive i syntetiske drinks og rappe bekymringsløst med på Tessa-sange om at være liderlige.
Og så skal Nanna genvinde en god relation til sin datter.
Udover dna og en gammel jazzballet-routine deler de nemlig ikke andet end et anspændt forhold fuld af fravær og svigt. Og at de nu skal være ’veninder’ og dele solcreme og dansegulv er ikke blot uvant, men også tæt på pinligt og pinsomt for både mor, datter og publikum.
Det hele bliver dog meget værre.
For efter en våd nat og et dunkelt blackout vågner Cille med skæmmende kuldegysninger og iturevne trusser, og pludselig forvandles den neonfarvede ferie til en klaustrofobisk fysisk og følelsesmæssig gidseltagning med plastikdækkede vinduer og vejtrækningsbesvær.
Hvad de færreste badeglade turister nemlig ved, er, at der på internationalt farvand ikke er politi, og er du ikke indehaver af et amerikansk pas, vil du heller ikke modtage juridisk sikkerhed eller hjælp. Efter en voldtægt vil du således højest tildeles et håbløst rape-kit og en provokerende kahyt-opgradering.
Med Cilles ubærlige og redningsløse situation lader Noer dele af relationsdramaet mellem mor og datter udvikle til en kritisk fortælling om krydstogtindustrien, overgreb, skyld og selvtægt.
Ja, der er på mange måder skabt gode vilkår for en film med thrillertendenser. Desværre bliver hverken whodunnit-plottet eller den ulmende familieproblematik tilstrækkeligt udfoldet eller forløst, men drukner derimod lidt i hinanden og i det caribiske hav.
Der er ømme og smertefulde momenter og en autentisk kemi mellem de to hædrede skuespillere Flora Ofelia Hoffmann Lindahl og Trine Dyrholm. Sidstnævnte er filmens absolutte styrke og anker, der med endnu en overlegen præstation næsten kan få os til at glemme alt om ’Birthday Girl’s overflødige spændingssekvenser med en halvlumsk lurer og overforbruget af droneskud.
Dyrholms kunstneriske formåen ses tydeligt, når hun iklædt et Adidas-tracksuit bevæbner Nanna med et manisk stålsind i jagten på den ukendte overgrebsmand. Jagten foregår dog uden synderlig lydhørhed over for Cille, der modvilligt tvinges til at genbesøge gerningssted og minder i sin mors søgen på svar og sandhed.
Men spor og bevismateriale er desværre ikke ensbetydende med retfærdighed, og med både Nanna og publikum som måbende vidner, evner filmen at imitere en begrædelig og dyb genkendelig victimblaming-kultur, der også finder sted uden for begrænsede og begrænsende krydstogtskibe og deres tilsyneladende junglelov.
Således er det flere gange Cilles alkoholindtag, der problematiseres, ikke hendes manglende samtykke. Og den rystende 18-årige må med pinsel erfare – som så mange ofre før hende – at uvejr, karaoke og Kevins ulidelige polterabend betragtes som »vigtigere ting« end mareridtsfremkaldende overgreb. Det er oprigtigt hjerteskærende og troværdigt.
Det modsatte er muligvis at sige om ’Birthday Girl’s forudsigelige slutning, som man sagtens kunne have sparet væk for i stedet at skabe mere plads til langsomme billeder af dirrende og dansende hænder.
I disse findes filmens egentlige drama og ægte spænding.
Kort sagt:
Michael Noers barske og neonfarvede ’Birthday Girl’ er benådet med en veloplagt Trine Dyrholm og et interessant og nervepirrende udgangspunkt. Desværre forløses hverken hovedkarakterens historier eller filmens krimiplot.