Millie Bobby Brown er netop blevet gift. Det skriver Entertainment Weekly.
Den 20-årige skuespiller, der blev verdenskendt for sin rolle som Eleven i Netflix-hitserien ‘Stranger Things’, holdt således en lille bryllupsceremoni i sidste weekend.
Her blev hun gift med den 22-årige model Jake Bongiovi. Som efternavnet antyder, er ægtemanden søn af rocklegenden Jon Bon Jovi, der også var til stede ved ceremonien.
Parret offentliggjorde deres forlovelse på Instagram i april sidste år. Det gjorde de med et Taylor Swift-citat og et fællesfoto, hvor Brown viste sin forlovelsesring frem.
Ifølge The Sun planlægger Brown og Bongiovi en større bryllupsfest senere i år.