Steve Buscemi overfaldet på gaden i New York

Steve Buscemi overfaldet på gaden i New York
Steve Buscemi (Foto: Roy Rochlin/Getty Images)

Steve Buscemi blev for nylig udsat for et overfald i New Yorks gader.

Ifølge Deadline var den 66-årige skuespiller ude på en gåtur på Manhattan, da en overfaldsmand uprovokeret angreb ham. Gerningsmanden stak af og er fortsat uidentificeret.

Buscemi endte med et hævet øje og ansigt og blev hurtigt kørt til hospitalet efter overfaldet, men skuespillerens publicist har bekræftet, at han har det okay.

Overfaldet kommer blot halvanden måned efter, at Buscemis ’Boardwalk Empire’-medspiller, Michael Stuhlbarg blev angrebet med en sten på sin løbetur i nærheden af Central Park.

Buscemi, der er født og opvokset i New York, er ellers en hyldet figur i byen.

Inden en glorværdig karriere med roller i ’Reservoir Dogs’, ’Fargo’ og ’The Big Lebowski’ arbejdede han som brandmand i årene 1980-1984. I efterspillet af 9/11-angrebene hjalp Buscemi med at grave igennem murbrokkerne og lede efter overlevende.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af