Kartelbossens transition er catchy i vild Cannes-musical – se traileren til ‘Emilia Pérez’

Kartelbossens transition er catchy i vild Cannes-musical – se traileren til ‘Emilia Pérez’
Zoë Saldaña og Karla Sofía Gascón i 'Emilia Perez'. (Foto: SF Studios)

Med en aldeles speciel genrehybrid af musicalgangsterkomedie formåede den kendte franske instruktør Jacques Audiard bag film som ‘Profeten’ og ‘Smagen af rust og ben’ i den grad at vække opsigt ved årets Cannes-festival, hvor den var udtaget til hovedkonkurrencen.

Nu er traileren landet, med en vild forsmag på historien om en mexicansk kartelboss, der skifter køn og starter et nyt liv, som fortælles med ørehængende sang og dans. Zoë Saldaña og Selena Gomez flankerer hovedrolleindehaveren Karla Sofía Gascón, der spiller titelrollen som Emilia Pérez.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Emilia Pérez’ delte vandene ved festivalpremieren. Soundvenues Cannes-udsendte Jakob Freudendal var ikke imponeret. I sidste ende blev det Sean Bakers ‘Anora’, der vandt Guldpalmen.

‘Emilia Pérez’ får biografpremiere 9. januar 2025.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af