Trods indledende virak og kritik er filmatiseringen af Colleen Hoovers ‘It Ends with Us’ blevet en stor biografsucces med et billetsalg på over 2,3 milliarder kroner på verdensplan.
Nu har Universal sikret sig rettighederne til en af forfatternes andre bøger, ‘Reminders of him’, efter en budkrig. Det skriver Variety.
Mens ‘It Ends with Us’ har vakt opsigt for Hoovers måde at skildre partnervold på, er der også i den kommende filmatisering alvorlige emner på spil.
‘Reminders of him’ følger moren Kenna, der efter fem år i fængsel (for en »tragisk fejltagelse«) vender hjem for at genoprette forholdet til sin datter. Alle fra hendes fortid lukker hende dog ude, så den eneste hun kan søge tilflugt hos er den lokale bartender Ledger.
Bogen udkom i 2022 og har ifølge Variety solgt 6,5 millioner eksemplarer.
Colleen Hoover, der på ‘It Ends with Us’ fungerede som executive producer, skriver denne gang selv manuskriptet sammen med Lauren Levine. Skrivemakkerens mest kendte bedrift har været sit producere børnefilmen ‘Bridge to Terabithia’.
Hvem der skal instruere og medvirke vides endnu ikke.
‘Reminders of him’ er dog planlagt til at få premiere 13. februar 2026.