Der er næsten ikke noget mere menneskeligt end at komme til at dømme andre menneskers parforhold. Måske gør vi det faktisk alle sammen, men hvad kan vi egentlig lære af det, hvis vi også ser indad og prøver at dømme os selv og vores parforhold?
Ud fra den præmis leverede første sæson af DR P3’s reality-eksperiment ‘Døm vores forhold’ store mavepustere og dilemmaer.
Nu er programmet tilbage på skærmen. Den nye sæson ligner endnu en gang velfortalt tv-terapi med fire unge par, der denne gang kun tæller heteroseksuelle deltagere.
Men hvad er problemet egentlig? Det fristes man til at spørge, for programmets fire par virker alle utroligt veltilpasse i deres forhold. Nok er de spændte på oplevelsen af at deltage i et fjernsynsprogram, men ingen af dem virker det mindste anspændte eller i ubalance.
For normale problemer
Alle par har blot datet hinanden i et par år, og sammen rammesætter de deres problemer med overskrifter som: »Vi har en del hverdagsskænderier, som sjældent bliver løst« og »Vores skænderier kan blive store… men det sker næsten aldrig«.
Hvis man skulle være rigtigt hård mod de fire modige par, der stiller op i programmet, kunne man have lyst til at sige: Vi har alle sammen skænderier i vores forhold, nogle af dem bliver aldrig løst, nogle af dem bliver rigtigt store, og vi skal alle sammen øve os i at stole på os selv og hinanden.
Med andre ord: Jeres problemer er helt normale. Hvor er dilemmaerne? Hvad er det, I skal have hjælp til? Hvad skal I lære? Og hvad skal vi lære af at se jer tale om jeres forhold på tv? Tino og Elise har ægte eksotiske navne (I mean: Marcel Jean-Pierre Tino Frese og Elise Kristine Olsson, udtales ikke elise, men elyss), de går i sort tøj, har piercinger, og så har Tino introduceret Elise til et vildt sexliv.
Deres problem er, at de har svært ved at stole blindt på hinanden. Om det issue er bundet sammen med deres farverige sexliv som et sejlgarn til en mundfuld af løsthængende rokketænder, vil senere afsnit måske vide. Teorien er hermed givet videre.
Nicolai og Jeanette er sådan nogle mennesker, der ville få Søren fra ‘Gift ved første blik’ til at råbe »cuuuute«. Parret har været sammen i to år og introducerer for første gang på dansk tv begrebet at være et slags »Golden Retriever-par«. Ifølge Jeanettes vidunderlige begrebsapparat er hun og Nicolai simpelthen så søde og bløde og hyggelige, at deres forhold kan minde om en savlende dansk familiehund.
Det er dem med hverdagsskænderierne. Problemet lader dog ikke til at tynge parret eller skabe konflikter af synderlig stor karakter, og sammen med arketyperne på et hvidt, heteroseksuelt par fra Kolding, Mads og Cecilie, falder de derfor noget i baggrunden.
Ikke plads til en »tudepølse«
Helt forrest i billedet finder vi Victoria og Luka. Parret er bosat i Nordsjælland, hvor Victoria har heste og al sin stolthed i stald. Deres problem, eller rettere, Victorias problem, er, at de (altså Victoria) har svært ved at støtte hinanden i svære perioder. Luka spiller fodbold og går med bagvendt kasket. Han er ærlig over for Victoria, når han synes, at livet byder ham for meget modstand. Victoria synes, at han skal stoppe med at pive. Hun er uafhængig af Luka og er med egne ord bare ikke nogen »tudepølse«.
De andre par læser hurtigt Victoria som stejl og kontrolleret. Flere af dem bliver irriteret over, at Victoria ikke lader sig påvirke af situationen med Luka. At hun ikke viser følelser og fremstår overfladisk. Det er interessant at se en generation af unge mennesker, der er blevet så gode til at tale om deres følelser på fjernsyn, så de ender med at udskælde en deltager for at være for lukket og ufølsom.
Victoria står ved sin ufølsomhed og sin noget overfladiske facon, og det er stærkt. Men i etprogram som ‘Døm vores forhold’, hvor deltagerne skal lære at være ærlige og turde at være sårbare, ender hun med at bliver et irritationsmoment. For hvad er det, hun skjuler? Der må da gemme sig noget mere bagved den perfekt opstrammede hestehale og den lidende kæreste?
Forceret spænding
Programmet har sine faste fortællegreb. Deltagerne skal for eksempel igennem en del runder med »Sandheder uden filter«, i afsnit 1 hører vi »Den første dom«, og i afsnit 2 skal de sidde »Ryg mod ryg« og »spilde teen« om deres forhold i åbent forum. Det er trygt med de faste greb, men spændingen synes at være forceret her i den nye sæson.
I den første runde af Sandheder uden filter er der eksempelvis lagt dramatisk musik hen over billederne af parrene, der venter på at få de andres domme. Ordene tordner frem på skærmen: »Jeanette føler sig mere tilpas i forholdet end Nicolai«. Åh åååh. Hvad kommer Nicolai nu til at sige til det? Lydsiden bliver spændingsfyldt. Man kan høre hjerteslag. Jeanette sidder roligt i stolen. Det tager hun ikke så tungt, siger hun. Nicolai smiler og siger: »Narj, det tror jeg ikke«.
Vært Anna Lin klæder fortsat programmet med sin milde facon og sin autentiske måde at være sammen med deltagerne på. Hun virker oprigtigt interesseret i parrenes problemer, og det virker til at falde hende helt naturligt at være den kærlige moderator, der, som den eneste, ikke skal dømme nogen af de andre.
Efter de første tre afsnit sidder dog jeg tilbage med en følelse af at vente på et stort tv-drama, der hele tiden udebliver. Faktisk har jeg det ligesom Elise, der kritiserer Victoria for at være tillukket og kontrolleret: Jeg vil se mere ærlighed. Jeg vil have større konflikter. Er der mere at komme efter under overfladen hos nogle af parrene, eller bliver programmet en fuser?
Foreløbigt er det som at åbne et Kinderæg uden legetøj.
’Døm vores forhold’ kan ses på DR.