Colin Farrell takkede catering-personalet i sin pristale ved Golden Globes

Colin Farrell takkede catering-personalet i sin pristale ved Golden Globes
Colin Farrell ved Golden Globes 2025. (Foto: Matt Winkelmeyer/WireImage)

Colin Farrell vandt ved nattens Golden Globes-uddeling prisen for bedste mandlige skuespiller i en mini- eller antologiserie for sin præstation som Oz Cob i HBO-serien ‘The Penguin’.

Rollen krævede en bemærkelsesværdig transformation, der gjorde Farrell nærmest uigenkendelig.

Så fra talerstolen jokede den irske skuespiller med, at han »ingen havde at takke«. »Jeg gjorde det hele selv. Bare en rå, afskrællet præstation«, lød det ironisk fra talerstolen.

Du kan se hele talen her:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Herefter gik Farrell så i gang med en takketale, der især gik til holdet af makeup-artister som på tre timer hver morgen af optagelserne forvandlede ham til Batman-skurken.

Han nåede dog også forbi medspilleren Cristin Millotti, sin gamle ven Andrew Scott og sidst, men ikke mindst ‘The Penguin’-optagelsernes cateringhold. Nærmere specifikt »Carolina«, der under sene natteoptagelser i New York sørgede for vand og Cola hver halve time til Farrell, der som den eneste havde det varmt under proteserne.

»Carolina gud velsigne dig! Hun holdt hele holdet kørende«, rundede skuespilleren af.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af