’Black Hawk Down: Slaget i Mogadishu’: Netflix-serie om det virkelige helvede bag Ridley Scotts krigsfilm misser gylden mulighed
Ridley Scotts intense krigsfilm ’Black Hawk Down’ udødeliggjorde i 2001 de amerikanske helikoptere, den er opkaldt efter, og den fejlslagne militæroperation i Somalia, den handler om.
Baseret på bogen af samme navn dedikerer ’Black Hawk Down’ sig helt og holdent til at gengive det absolutte helvede, de amerikanske Army Rangers og Delta Force-soldater gennemlevede i Slaget om Mogadishu den tredje og fjerde oktober 1993.
Under en nålestiksoperation flyver amerikanske soldater ind midt i Mogadishu for at eliminere højtstående støtter af den lokale regent General Aidid – men da en af deres helikoptere bliver skudt ned, vendes situationen på hovedet. Amerikanerne må forsvare sig natten over og skyde sig vej ud af byen næste dag, med store tab på begge sider til følge.
Filmen blev en stor, Oscar-vindende succes, dog med en vis kritik af dens manglende anerkendelse af ikke-amerikanske styrkers indsatser fra blandt andet somalisk side.
Nu vender Scotts produktionsselskab Ridley Scott Associates tilbage til de rædselsfulde begivenheder, hans film er baseret på, i den tredelte dokumentarserie ’Black Hawk Down: Slaget i Mogadishu’.
Instruktør Jack MacInnes kombinerer i serien autentiske optagelser med genskabninger af velkendte episoder fra ’Black Hawk Down’ – som den nerveflænsende feltoperationsscene – og interviews med de overlevende amerikanske og somaliske soldater, der stod midt i kugleregnen.
For det meste fremviser dokumentaren kvitteringer for specifikke hændelser i ’Black Hawk Down’ (uden på noget tidspunkt at nævne filmen), men den løfter også blikket en smule fra de amerikanske soldaters heltemod for at inkludere historier fra nogle af de mange civile ofre, en smule baggrundshistorie om den lokale modstands motivation til at kæmpe og indrømmelser fra amerikanske soldater.
Mest bemærkelsesværdigt reflekterer én soldat over at holde aftrækkeren på sit gevær i bund og pege det mod en menneskemængde, der indeholdt civile.
Det giver velkommen kontekst til filmens heltemodsdyrkelse at se den imposante underside af en Black Hawk-helikopter, der hvirvler støv op i gaderne fra somalisk perspektiv. Og at høre, hvordan tidligere amerikanske operationer skabte det lokale had til udlændingene.
Men dokumentarserien nedtoner stadig det amerikanske ansvar.
Vinklen er fortsat at Delta Force, en elitestyrke, der udgør en perle i det største militær i verden, kæmpede bravt, da de blev overrasket over, at deres helikoptere kunne skydes ned. Og at de desuden stoppede Aidids hungersnødskampagne.
Dokumentaren fokuserer intenst på de medrivende detaljer, men ser stadig ikke hele billedet særligt klart.
Efter at have set serien forbliver somaliernes sammenhold et næsten lige så stort mysterium, som det var i ’Black Hawk Down’.
Dokumentaren ignorerer, at hungersnøden var aftagende før, amerikanerne gjorde deres indtog, og at de nyankomne militære styrker formåede at samle forskellige fraktioner, der havde bekriget hinanden i månedsvis, imod sig.
Det var en organiseret indsats fra nyligt sammenbragte fraktioner, der overlistede nogle af USA’s stærkeste tropper, som var sendt på en fuldstændig hovedløs mission.
Selvom serien selv holder sig fra at trække historiske linjer, giver den set i sammenhæng med MacInnes’ tidligere krigshistoriske dokumentarserie ’De sidste dage i Afghanistan’ og DR-satsningen ’Velkommen til frontlinjen’ mening som en forvarsling af de efterfølgende årtiers mislykkede krigsførelse i Irak og Afghanistan.
For det er tydeligvis meget nemmere at finde en vej ind i en krigssituation, end det er at komme ud igen. Det gælder både en nålestiksmission i Mogadishu, der kører af sporet, og samfundsopbyggende opgaver, der varer i årtier.
Det er unægtelig svært at vinde hearts and minds med geværer, når man efterlader et sønderskudt samfund. Resultatet bliver ofte lige så mudret som en aktion i ’Team America: World Police’.
Dokumentaren havde en gylden mulighed for at bruge Slaget i Mogadishu som et studie i de gennemgående militære fejl, som USA begik på fremmed jord – fejl, der kulminerede med tilbagetrækningen fra Afghanistan i 2021.
Den kunne også have forholdt sig til ’Black Hawk Down’s rolle som 00’ernes måske mest markante krigsfilm i efterspillet til 9/11.
Men den kontekst må man finde andetsteds.
Kort sagt:
Ridley Scotts produktionsselskab genbesøger begivenhederne, der lå til grund for ’Black Hawk Down’ og tilfører dem en smule kritisk kontekst. Dokumentaren forbliver dog alligevel så fokuseret på soldaternes bevægelser, at den større historie udebliver.