Flere kvinder fra ‘It Ends with Us’-castet »følte sig utilpas« og vil vidne mod Justin Baldoni, siger Blake Lively

Flere kvinder fra ‘It Ends with Us’-castet »følte sig utilpas« og vil vidne mod Justin Baldoni, siger Blake Lively
Justin Baldoni og Blake Lively i 'It Ends with Us'. (Foto: SF Studios)

Blake Lively har netop indgivet en tilføjelse til sit medieombruste søgsmål mod Justin Baldoni, der som bekendt instruerede og spillede over for hende i ‘It Ends with Us’. Det skriver blandt andre The Wrap og Deadline.

I denne 48 sider længere udgave af den juridiske klage tilføjer Lively, at hun ikke var den eneste skuespiller på settet, der klagede over Baldonis upassende opførsel under optagelserne. Flere kvinder oplevede angiveligt »trusler, chikane og intimidering« fra Baldonis side, hvilket de og Lively fortalte til producenterne Sony og Wayfarer. Instruktøren skulle også have modtaget klagerne med et skriftligt svar.

Blakelys advokater argumenterer i dokumentet for, at Baldonis »falske fortælling falder fra hinanden under den ubestridelige sandhed, at Ms. Lively ikke var alene om at klage over Mr. Baldoni, og at hun delte sine bekymringer samtidig med, at de opstod i 2023 – ikke som en del af et eller andet opdigtet magtspil for kontrol over filmen i 2024«.

»Mr. Baldoni anerkendte klagerne skriftligt på det tidspunkt. Han vidste, at andre kvinder end Ms. Lively også følte sig utilpas og havde klaget over hans adfærd«, fortsætter Livelys repræsentanter i dokumentet.

De slår fast, at de anonyme kvinder har givet hende tilladelse til at »dele indholdet af deres kommunikation« med producenterne og Baldoni samt vidne i en kommende retssag.

I samme ombæring tilføjer Livelys repræsentanter en anklage om bagvaskelse til sagsanlægget fra sidste år rettet mod Baldoni, hvor hun i forvejen anklager ham for sexchikane og igangsættelse af en manipuleret shitstorm mod hende, beskrevet i The New York Times. 

I januar sagsøgte Baldoni til gengæld både Lively og hendes ægtemand Ryan Reynolds for 400 millioner dollar, svarende til omkring 2,9 milliarder danske kroner, da han anklager dem for at have orkestreret en smædekampagne mod ham.

Inden da sagsøgte han The New York Times for bagvaskelse og forlangte erstatning på 250 millioner dollar (over 1,7 milliarder danske kroner).

Retssagen er sat til at begynde om over et år, i marts 2026.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af