‘Becoming Led Zeppelin’: Dokumentar om et af rockhistoriens største bands er gavmild og nørdet
Led Zeppelin er blandt rockhistoriens største bands, og i den nye dokumentar ‘Becoming Led Zeppelin’ bliver vi udførligt ført igennem fortællingen om, hvordan den engelske kvartet nåede dertil.
Guitarist Jimmy Page, der som teenager i 50’erne bliver så grebet af at spille guitar, at den bliver konfiskeret i skolen. Bassist John Paul Jones, der bliver organist i den lokale kirke og lærer improvisationens kunst, som Led Zeppelin kom til at excellere i senere hen. Og hvordan trommeslager John Bonham og sanger Robert Plant finder sammen som 16-årige.
Det er et glimrende greb fra instruktør Bernard MacMahons side at lægge så meget fokus på disse byggesten og lade medlemmerne gavmildt berette om deres unge år. Det gør filmen til en fortælling om det lange seje træk, der dengang krævedes for at blive en succes.
Vi er blandt andet vidner til et fantastisk tv-klip, hvor Led Zeppelin i startfasen optræder for en spredt forsamling, og kameraet zoomer ind på publikum, der holder sig ørerne og beskuer bandet med skeptiske blikke. Fremfor de horder af tilbedende fans, som kom til senere.
Ligesom Page, Plant og Jones i filmens interviewsekvenser heller ikke er for forfængelige til at pointere at debutalbummet fik dårlige anmeldelser, og hvordan den begyndende hype og popularitet i USA på ingen måde var tilfældet i hjemlandet.
Fraregnet få enkeltstående reunion-koncerter, blandt andet til Live Aid i 1985, blev Led Zeppelin opløst, da John Bonham døde i 1980, og det er smukt og respektfuldt, at filmen indeholder et af hans sjældne interviews, så man virkelig fornemmer, at dette band var en enhed med fire fuldkommen lige vigtige dele. Det er meget rørende at se de tre resterende bandmedlemmer med smil på læben og glød i blikket lytte til båndoptagelsen af deres kammerat.
At Led Zeppelin blev et så stort og ikonisk band, skyldes, at Jimmy Page havde en krystalklar vision for bandets udtryk. Både han og John Paul Jones havde gjort sig vigtige erfaringer som profilerede studiemusikere i 60’erne. De medvirkede blandt andet på James Bond-nummeret ’Goldfinger’ samt indspilninger med Donovan, The Who og Rolling Stones.
Da Page blev medlem af det hypede bluesband The Yardbirds, var han således meget bevidst om, at album-formatet var vejen frem, særligt fordi de betydningsfulde amerikanske FM-radiostationer havde for vane at spille hele sider af vinylalbums.
Det fik den unge guitarist til at udvikle sin ikoniske guitarlyd med brug af blandt andet wah-pedal og violinbue i langstrakte musikalske forløb, der forener blues og psychedelia.
»For mig er guitaren som det sagnomspundne sværd Excalibur, og sammen tager vi ud på en rejse«, lyder det fra Page, og i en dansk kontekst er det særligt interessant, at denne rejse faktisk begyndte i en københavnsk forstad.
For Led Zeppelin, dog under det midlertidige navn The New Yardbirds, livedebuterer såmænd på Teen Club i Gladsaxe i september 1968, og at bandet havde denne tilknytning til Danmark i karrierens tidlige fase, har MacMahon inkluderet i sin film med en DR-koncertoptagelse fra 1969.
Den veloplagte performance af ’How Many More Times’ vidner virkelig om et band udover det sædvanlige og med et blændende højt niveau som musikere, der er totalt sammentømrede.
Det er ikke den eneste koncertsekvens, der får lov til at spille fuldt ud i ‘Becoming Led Zeppelin’, og det er tydeligt, at Bernard MacMahon også har ønsket at lave en dokumentar, der appellerer til nørder, som kan lide at dyrke de musikalske virkemidler.
Vi hører således om, hvordan Bonham – som stadig regnes blandt verdens bedste trommeslagere – betoner sit spil, ligesom Plant løfter sløret for sin inspiration fra engelske sagn og Tolkien i sine tekster. Ligesom vi er med bandet i Olympic Studios i London og sidder med ved mixerpulten sammen med tekniker Glyn Johns.
Og selvom det er fascinerende – jeg er selv musiker – at høre om brugen af
ekko, baglænskørende loops, en guitar, der stemmes som en sitar, stereo-panning i lydbilledet med mere, er det også ret snævert.
Bandet klør på, og det giver pote. I kraft af sin status som anerkendt guitarist i det engelske musikmiljø underskriver Jimmy Page en pladekontrakt med Atlantic Records, og Led Zeppelin tager på turné i USA, samtidig med at debutalbummet udkommer i januar 1969.
Det bliver til intet mindre end fire amerikanske turnéer i løbet af et år, hvor de også indspiller deres andet album.
Filmen slutter med den stort opsatte koncert i Royal Albert Hall i januar 1970, hvor det er åbenlyst, at Led Zeppelin har fået det store gennembrud.
Man har lyst til at fortsætte rejsen, men det er netop pointen med ‘Becoming Led Zeppelin’, at vi var med hertil. Hvad der derefter sker, er en helt anden historie.
Kort sagt:
Med gavmilde tilbageblik fra de fire bandmedlemmer samt studie- og koncertoptagelser fra arkiverne er ‘Becoming Led Zeppelin’ en seværdig (og nørdet) dokumentar, der forklarer og leder op til, hvorfor det engelske band blev et af rockhistoriens største.