Britisk komiker undskylder til Millie Bobby Brown efter hendes opsang

Britisk komiker undskylder til Millie Bobby Brown efter hendes opsang
Millie Bobby Brown til premiere på 'The Electric State' (Foto: JB Lacroix/FilmMagic)

I går revsede Millie Bobby Brown flere vamle artikler, der havde skrevet nedgørende ting om hendes udseende.

Nu har den første været ude og undskylde, og det er ikke en helt ukendt personlighed.

Det er nemlig den britiske komiker og skuespiller Matt Lucas, der er mest kendt for at have skabt sketchshowet ‘Little Britain’ som kørte fra 2003-2006.

Han deler nu et opslag på Instagram, hvor han undskylder for en nylig Twitter-joke om Bobby Browns udseende:

»Kære Millie, jeg har lige set dit opslag og ville give et svar og noget kontekst. For 25 år siden var jeg med til at skrive et sketchshow der hed ‘Little Britain’. Der var en karakter som hed Vicky Pollard, hun havde blond hår og bar altid en pink top, så jeg pointerede lighederne mellem jer ved at ved at citere et af hendes catchphrases«.

Her refererer han til Vickys ikoniske frase fra ‘Little Britain’: »Yeah but no but yeah but«, som engang blev valgt til den sjoveste catchphrase nogensinde.

Se hele opslaget her:

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Matt Lucas havde ikke selv skrevet artiklen, Bobby Brown har kritiseret, men lavet sammenligningen på sin X-konto, hvor han tweetede den ikoniske frase side om side med Browns billede. Dette blev opfanget af en journalist på Daily Mail, der brugte det til en artikel med overskriften: »’Little Britain’s Matt Lucas med hård kommentar til Millie Bobby Brown’s nye ‘mommy makeover’-udseende«

»Jeg ville ikke have postet det, hvis jeg vidste, det havde gjort dig ked af det, men det indser jeg, at det gjorde, og det undskylder jeg for. Matt x«, afsluttede han.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af