Walton Goggins blev bidt af en slange under optagelserne på ‘The White Lotus’

Walton Goggins blev bidt af en slange under optagelserne på ‘The White Lotus’
'The White Lotus' sæson tre. (Foto: Max)

Sæson tre af HBO’s ‘The White Lotus’ er godt igang, og i seriens tredje episode, ‘The Meaning of Dreams’, gæster parret Chelsea (Aimee Lou Wood) og Rick (Walton Goggins) et Cobra-show, der må siges at få mærkbare konsekvenser for den unge kvinde.

I virkeligheden var det præcist omvendt.

For imens Chelseas joint-rygende kæreste (og »soulmate«) Rick Hatchett agerer slange-frelser i serien, så var skuespilleren Goggins alt andet end en slangeelsker.

Goggins fortalte i et interview hos Jimmy Kimmel Live, at han selv blev bidt af en slange under optagelserne.

»Jeg er RÆDSELSSLAGEN for slanger«, indledte han.

»Der er noget genetisk galt med mig i forhold til slanger, og det er selvom, at Rick Hatchett ser sig selv i slangerne, og at de metaforisk repræsenterer ham, og at han frigør slangerne, fordi han selv vil frigøres fra sine egne smerter«, uddybede han.

Det skulle dog ikke være så let for Goggins at skildre karakterens indre frigørelse: »Jeg begynder at trække den grønne (slange, red.) ud, men den gad ikke komme med ud, så pludseligt vendte den sig om og bed mig!« fortalte Goggins.

»Vi fortsatte dagen ud og færdiggjorde optagelserne, indtil dagen efter, hvor jeg får et telefonopkald fra produceren, der var sådan: »øhm vi har tænkt over det og måske du burde tage på hospitalet«. Min første reaktion var, ‘er jeg ved at dø?’, men jeg tog en tur på hospitalet og fik en stivkrampevaccine«, afsluttede han.

Du kan se det fulde interview her:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘The White Lotus’ kan ses på Max med nye afsnit hver mandag.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af