‘Adolescence’ er nu Netflix’ femte mest sete serie nogensinde

‘Adolescence’ er nu Netflix’ femte mest sete serie nogensinde
'Adolescence'. (Foto: Netflix)

Den britiske miniserie ‘Adolescence’ beviser, at originale fortællinger lavet med høj teknisk kvalitet og noget på hjerte kan bryde igennem på en måde, ingen havde kunnet forvente på forhånd.

I hvert fald er serien om teenagedrengen Jamie, der anholdes for mordet på en jævnaldrende, nu den femte mest sete serie på Netflix nogensinde.

Serien er blevet set 124,2 millioner gange af streamingtjenestens 300 millioner abonnenter og er nu kun overgået af ‘Stranger Things’ sæson 4, ‘Wednesday’ sæson 1 og de to sæsoner ‘Squid Game’.

Top 10-listen over de mest sete Netflix-serier gennem tiden ser nu sådan her ud:

1. ‘Squid Game’ sæson 1
2. ‘Wednesday’ sæson 1
3. ‘Squid Game’ sæson 2
4. ‘Stranger Things’ sæson 4
5. ‘Adolescence’
6. ‘Dahmer: Monster: The Jeffrey Dahmer Show’
7. ‘Bridgerton’ sæson 1
8. ‘The Queen’s Gambit’
9. ‘Papirhuset’ del 4
10. ‘Bridgerton’ sæson 3

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af