Brad Pitt får hovedrollen i ‘Conclave’-instruktørs kommende film

Brad Pitt får hovedrollen i ‘Conclave’-instruktørs kommende film
Brad Pitt til gallapremieren på 'Ad Astra' under Venedig Film Festival. (Foto: Vittorio Zunino Celotto/Getty Images)

Edward Berger er en ombejlet instruktør for tiden efter det Oscar-nominerede (og højaktuelle) pavedrama ‘Conclave’ og den Oscar-vindende ‘Intet nyt fra Vestfronten’.

Ifølge Deadline har han fået Brad Pitt på krogen til hovedrollen i sin kommende film ‘The Riders’, der produceres af A24.

‘The Riders’ er en filmatisering af Tim Wintons roman af sammen navn, og har manuskript af David Kajganich bag ‘Bones and All’ og ‘Suspiria’.

Historien i romanen følger australieren Fred Scully (Pitt), der p flytte til Irland med sin kone og datter, indtil familien bliver ramt af en mystisk tragedie lige inden, de skal flytte ind i det nye hus.

Brad Pitt har flere projekter i kikkerten. Til sommer er han klar med Formel 1-actionbaskeren ‘F1’, og efter det skal han genbesøge Cliff Booth-karakteren fra Quentin Tarantinos ‘Once Upon a Time in Hollywood’ i en opfølger med David Fincher i instruktørstolen.

‘The Riders’ har fortsat ingen premieredato.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af