‘Gossip Girl’- og ‘Buffy the Vampire Slayer’-stjernen Michelle Trachtenbergs dødsårsag offentliggjort

‘Gossip Girl’- og ‘Buffy the Vampire Slayer’-stjernen Michelle Trachtenbergs dødsårsag offentliggjort
Michelle Trachtenberg i 'Buffy the Vampire Slayer'. (Foto: PR)

I februar bekræftede Michelle Trachtenbergs familie, at den 39-årige skuespiller fra ‘Buffy the Vampire Slayer’ og ‘Gossip Girl’ var gået bort.

Nu er dødsårsagen offentliggjort, skriver Deadline.

Trachtenberg blev fundet livløs i sin lejlighed i Manhattan 26. februar. Myndighederne havde ingen mistanke om, at en forbrydelse havde fundet sted.

Efter undersøgelser kan retsmedicinere nu bekræfte, at skuespilleren døde af naturlige årsager efter komplikationer med stofskiftesygdommen diabetes mellitus.

Trachtenberg debuterede ifølge Deadline som skuespiller i en alder af tre år, da hun medvirkede i forskellige tv-reklamer. Senere blev hun verdenskendt som Buffys lillesøster Dawn Summers i ‘Buffy the Vampire Slayer og som Georgina Sparks i ‘Gossip Girl’.

Hun medvirkede også i to afsnit af ‘Gossip Girl’-rebootets anden sæson, der udkom i perioden 2022-2023 og blev en af hendes sidste roller.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af