Luca Guadagnino instruerer komedie om AI-gigant – stærkt cast på bedding

Luca Guadagnino instruerer komedie om AI-gigant – stærkt cast på bedding

Luca Gudagnino droppede for nylig ud af superheltefilmen ‘Sgt. Rock’ med Colin Farrell, men har allerede føjet et nyt projekt til sin arbejdsbunke.

Ifølge Indiewire er italieneren bekræftet som instruktør på en arbejdspladskomedie ved navn ‘Artificial’, som handler om kunstig intelligens.

Nærmere betegnet menes den ifølge Deadline at være bygget på det rigtige firma OpenAI, der står bag ChatGPT, og foregår i et kort ledelsesopgør i 2018, hvor den nuværende chef Sam Altman blev presset ud og genindsat.

Her er det også meldt ud, at Andrew Garfield, ‘Anora’-skuespiller Yuri Borisov og Monica Barbaro fra ‘A Complete Unknown’ er på bedding til roller i filmen.

Guadagnino var senest biografaktuel med ‘Queer’, mens han til efteråret er tilbage med ‘After the Hunt’, der også har Andrew Garfield på rollelisten sammen med Julia Roberts og Ayo Edebiri fra ‘The Bear’.

Derudover står instruktøren til at genfortolke ‘American Psycho’.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af