Netflix nægtede Robin Wright samme løn som Kevin Spacey efter skandale

Netflix nægtede Robin Wright samme løn som Kevin Spacey efter skandale
Robin Wright i 'House of Cards'.

Selvom Netflix stod i noget af en ‘House of Cards’-klemme, da de måtte fyre overgrebsanklagede Kevin Spacey, før serien var afsluttet.

I stedet blev Robin Wrights karakter Claire Underwood forfremmet til hovedrolle i serien, men det betød ikke, at hun fik det samme i løn som sin fyrede mandlige medspiller.

Til Monte-Carlo Television Festival (via Variety) fortalte skuespilleren, hvordan hun skulle kæmpe for at få det samme i løn som Kevin Spacey:

»(…) Det var ærligt talt svært at få ligeløn. Jeg sagde ‘jeg tror kun, det ville være fair, fordi min karakter er blevet ligeså populær som Spaceys’, så svarede de, ‘vi kan ikke betale dig det samme som skuespiller, så vi gør dig til executive producer, og så kan du instruere. Vi giver dig tre forskellige lønsedler«, fortalte Wright, der ikke lod sig overtale.

»Hvorfor kan I ikke betale mig som skuespiller?«, spurgte hun Netflix dengang, men fik at vide, at det var, »fordi du ikke har vundet en Academy Award«.

»Det har været protokollen i årevis. […] Hvis man siger, ‘hvorfor fik den ene eller anden skuespillerinde ikke det samme beløb som Will Smith?’, så vil de sige. ‘Det vil stige, efter du vinder’. Nomineringer hjælper ikke. Hvorfor har det noget at gøre med en lønforhøjelse?«, afsluttede Wright.

‘House of Cards’s sidste og sjette sæson fra 2018 var den eneste uden Kevin Spacey. Han blev efterfølgende pålagt at betale 226 millioner kroner i erstatning på grund af de optageproblemer, hans exit forårsagede.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af