SÅ DU DET? Der bliver på ugentlig basis sagt og gjort mange både rørende og tåkrummende ting i ‘Bachelorette’, men nogle gange ligger nøglen i det dybt ubemærkelsesværdige.
Som i den forgangne uge, hvor det flittigt feticherede mandefællesskab blev sat på plads af noget så gammeldags som patriarkatet.
De to kvinder, Emma og Mai, som det egentlig skal forestille at handle om, men ikke gør, havde nemlig deres i alt tre fædre på besøg. Den allerførste bejler, der afbrød fællesmalingen af mexicanske mytedyr og »hev Emmas far til side«, som det hedder på ‘Bachelorette’-sprog, var den frejdige marketingmedarbejder Emil S.
Deres samtale startede sådan her:
»Kan du godt lide Emma?«
»Ja«.
»Hvad kan du godt lide ved Emma?«
»Jeg synes, hun har en sindssyg fed udstråling og en rigtig god energi«.
En form for superduperkærlighedserklæring fra Emil S., som jeg de seneste mange uger har dannet mig indtryk af som en mand, der møder verden, som var den hans projektteam. Og her har vi problemet.
‘Bachelorette’ er over halvvejs. Emil S. er ikke noget, der ligner hovedperson i datingspillet. Han har set ‘Step Brothers’ på en pickuptruck i måneskinnet med Emma en enkelt gang. Alle ved, at den egentlige Emma-duel står mellem den blonde lurendrejer Victor Emil og den selverklærede good guy Anton. Alligevel har jeg et langt klarere indtryk af, hvem Emil S. er, end af nogen af de to bachelorettes.
Og jo mere jeg har tænkt over det, er jeg blevet i tvivl, om det er TV 2-programmet eller os, der er ligeglade med at lære Mai og Emma at kende.
Emma er vokset op i New Zealand, men hun kunne næsten lige så godt være vokset op i ‘Fight Club’, så lidt som vi hører om det. I første afsnit karakteriserede Mai sig som »en rigtig julemus«, hvilket senere viste sig at være blandt de sjældne personlige afsløringer.
Selvfølgelig lærer vi dem i teoretisk forstand at kende på grænseoverskridende vis ved at se dem date på nationalt tv, hvor vi (over)analyserer hvert ord og blik, mens de som gode tv-soldater spiller volleyball, går i sauna og sørger for, at alle får en chance.
Men hvor mændene timet og tilrettelagt malker ud af traumer, følelser, poetryslammer og erklærer evig troskab til Jytte Vikkelsøe, Seneca og ikke mindst hinanden, bliver selvudleveringen slet ikke fremelsket på samme måde hos kvinderne i denne sæson. Det hele handler om mændene, og sådan er det bare.
Der er efterhånden ingen tvivl om, at datingrammen fungerer som et distraherende fiskeblink, mens et andet socialt eksperiment dyrkes. Heteroseksuelt kurmageri skal forestille at være mændenes primære formål, som i virkeligheden er at græde og kramme og nusse hinanden i rattanmøbler.
Da det skete første gang i første ‘Bachelorette’-sæson fra 2023, blev netop mandeidealerne og fællesskabet momentum som tidsånd og debatstof. Dengang føltes det friskt og nyt, men i år er det velkendt, grænsende til det kedelige.
Når der ikke er noget originalt ved diskussionen af mandetyper og fællesskaber, kommer ‘Bachelorette’ til at virke som én lang undskyldning for, at vi allesammen kan dyrke at rose, men mest kritisere mænd på en måde, der ikke så meget er kulturkritik som blot blindt legitimeret mandebashing. Hvor underholdende eller fortjent det nu engang er.
Jeg glæder mig i hvert fald til at se, om der vil opstå samme nidkære interesse for kvinderne, deres udseende og intime fællesskaber, når ‘Bachelor’ får premiere med omvendt fortegn til oktober.
‘Bachelorette’ kan ses på TV 2 Play.