‘Klovn’-duoen Casper Christensen og Frank Hvam understreger, at de ikke er venner i virkeligheden

‘Klovn’-duoen Casper Christensen og Frank Hvam understreger, at de ikke er venner i virkeligheden
'Klovn'. (Foto: Per Arnesen/TV2)

En udpræget misforståelse om Casper Christensen og Frank Hvams relation er fulgt med ‘Klovn’-succesen.

For i et nyt interview med TV 2 understreger duoen, at de faktisk, modsat seriens fiktive karakterer Casper og Frank, ikke er venner i privaten.

»Vi er sindssygt glade for at arbejde sammen. Men privat er vi ikke helt så vilde med hinanden«, siger Casper Christensen i interviewet, hvor de betegner deres relation som et arbejdsvenskab.

I virkeligheden kan der gå år imellem, at ‘Klovn’-skaberne ses, og de interesserer sig ikke for hinandens liv.

Og hvorfor så det? Jo, det skyldes nok en kendsgerning, som ellers fungerer godt til netop til at skabe komiske gnidninger i fiktionen: De er hinandens modsætninger og prioriterer forskelligt i privatlivet.

Christensen og Hvam fortæller i interviewet, at de har overholdt en uskreven regel om ikke at kommentere hinandens livsvalg – og desuden holde eventuelle uenigheder internt. Det har medført et fortsat lykkeligt professionelt makkerskab, som har holdt i mere end 25 år.

Senest er det blevet til 10. sæson af ‘Klovn’, hvoraf første afsnit kan ses på TV 2 Play.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af