Det blev en såkaldt Coldplay-lås af de helt skæbnesvangre, da den forhenværende chef for techselskabet Astronomer blev fanget i utroskab med sit firmas HR-chef under netop en Coldplay-koncert, hvor bandets forsanger Chris Martin kommenterede et pars bizarre adfærd på storskærmen, da kameraet fangede dem.
Coldplay’s Chris Martin accidentally exposes astronomer CEO Andy Byron having an affair with his HR chief Kristin Cabot. pic.twitter.com/GMa2g0EiK3
— Pop Crave (@PopCrave) July 17, 2025
Det virale klip hvor Andy Byron går fra omfavnende romantiker til en total strudsemanøvre er gået verden over og har kostet begge sine hovedpersoner jobbet.
Som sidste krampetrækning i sagen har selskabet Astronomer nu forsøgt at genvinde lidt stolthed. I en ny reklame har de fået ingen mindre end Gwyneth Paltrow, der er ekskone til netop Chris Martin til at lege på joken. Martin og Paltrow dannede par fra 2003, men blev separeret i 2014.
Her takker Paltrow, der er kræsen med sine rollevalg, folk for deres store interesse i Astronomer som »midlertidig talsperson« for selskabet.
»Astronomer har fået en masse spørgsmål i løbet af de sidste par dage. Og de vil have mig til at svare på de mest udbredte«, går skuespilleren i gang, mens skærmen viser spørgsmålet »OMG hvad f foregår der«. Det afværges med følgende respons: »Ja, Astronomer er det bedste sted at køre Apace Airflow«.
Mens de involverede nok drømmer om tie sagen til døde, er det i det mindste et humoristisk forsøg påat råde bod på en skade, der ikke ligefrem er velkendt i krisehåndbogen.
Hvorvidt det nu engang er det allersidste, vi har set til sagen, vil tiden vise.
