Coldplay afslører direktørs utroskab i viral koncertvideo: »Enten har de en affære, eller også er de bare meget generte«

Coldplay afslører direktørs utroskab i viral koncertvideo: »Enten har de en affære, eller også er de bare meget generte«
Chris Martin fra Coldplay i Parken i 2023. (Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue)

»Enten har de en affære, eller også er de bare meget generte«, siger Coldplay-forsanger Chris Martin i en video, der er gået viralt på internettet.

Optagelsen stammer fra bandets koncert i Boston onsdag, hvor et såkaldt ‘kiss cam’ undervejs udvalgte par med kyssepotentiale blandt publikum, som blev vist på storskærmene i arenaen.

Her faldt valget på en mand og en kvinde i omfavnelse. Men da parret så sig selv på storskærmene, forsøgte de straks at skjule sig for kameraets linse. Kvinden vendte ryggen til, mens manden valgte at tage flugten.

Hvorfor så denne generthed? Jo, internettet har selvfølgelig fundet frem til, at manden er Andy Byron, direktør for firmaet Astronomer, og at kvinden er firmaets hr-chef Kristin Cabot, som han tilsyneladende har en affære med, skriver NME.

Man forstår godt, at videoen er gået viralt. Foruden dens altid pirrende voyeuristiske kvaliteter tilfører Chris Martin god spontan komik med sin »alright, come on, you’re okay – oh-oh, what?«-kommentering.

Siden optrinnet har Andy Byron deaktiveret sin LinkedIn-profil.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af