‘John Wick’-instruktørs kommende storfilm udskudt efter Henry Cavill-skade – se billedet

‘John Wick’-instruktørs kommende storfilm udskudt efter Henry Cavill-skade – se billedet
Henry Cavill. (Foto: Karwai Tang/WireImage)

Kalenderen for resten af året er ufrivilligt ryddet for Henry Cavill.

I sidste uge kom den amerikanske Hollywood-stjerne nemlig til skade under træningen til sin hovedrolle i ‘Highlander’ – et reboot af kultfilmen fra 1986, instrueret af manden bag de fire populære ‘John Wick’-film, Chad Stahelski.

Ulykken har medført, at storfilmens optagelser er blevet udskudt, formentlig til engang i 2026, skriver Entertainment Weekly.

Samme medie melder, at Cavill nu har delt en status fra sygelejet. I et Instagram-opslag viser han to fotos fra sit hjem, hvor han restituerer i sofaen med en fod i gips i selskab af sin hund.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Caption har skuespilleren valgt at fylde ud med William Ernest Henleys digt ‘Invictus’, der handler om menneskets styrke til at komme tilbage og holde hovedet højt. Den britiske digter skrev teksten i 1875, da han selv var hospitalsindlagt.

Russell Mulcahys originale ‘Highlander’ udkom i 1986 med Sean Connery, Christopher Lambert og Clancy Brown i hovedrollerne og var ingen succes ved premieren. Senere fik fantasyfilmen imidlertid et stort kultfølge, der resulterede i yderligere fire film og tre tv-serier i universet.

I den nye film, der har manuskript af Ryan J. Condal (‘House of the Dragon’), Michael Finch (‘John Wick: Chapter 4’) og Kerry Williamson (‘What Happened to Monday’), får Cavill selskab af blandt andre Dave Bautista, Russell Crowe, Marisa Abela, Djimon Hounsou, Karen Gillian og Jin Zhang.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af