1. Ikke som de andre spionserier
Det har taget mig års tilløb at gøre alvor af hypen omkring Apples ellers lovpriste ’Slow Horses’, fordi lovningen om en tvær, klammo Gary Oldman som quiet quittende MI5-spion simpelthen ikke lød så tillokkende på mig som på så mange andre.
Da jeg så endelig så serien, fandt jeg heldigvis ud af, at der også er andre fede karakterer med, som ikke prutter lige så meget som den britiske stjernes Jackson Lamb.
Eksempelvis den unge og mere velfriserede protegé River Cartwrigt (spillet af Jack Lowden, som lige har fået et barn med Saoirse Ronan). Oldman er selvfølgelig også ret fed, og det samme er hans vanedannende tilsvininger af sine agenter i afdelingen Slough House, stedet man som efterretningsagent bliver sendt hen for at rådne op, hvis man har begået en spionmæssig helligbrøde som at glemme et dokument i toget eller det, der er langt værre.
Udover at være solidt spændende, hyggelig og skæg er ’Slow Horses’ også vidunderligt pålidelig. Femte sæson er således lige landet mindre end et år efter den sidste, og man kan kun byde gensynet kærligt velkommen. Selv hvis man som jeg troede, man hadede spionserier..
’Slow Horses’ kan ses på Apple TV+.
2. »’Twin Peaks’ møder ’X-Files’«
Tilbage i 2020 fangede komiker Mae Martin vores opmærksomhed med den alternative romcom-serie ’Feel Good’, der handlede om at overvinde misbrug og finde kærligheden.
Nu går serieskaberen i en noget anderledes retning med krimien ’Wayward’, der handler om et kommende forældrepar, som flytter tilbage til den by, hvor den vordende mor, Laura, som ung tilbragte tid på en opdragelsesanstalt.
Her driver en »forførende humoristisk« Toni Collette stadig foretagendet med en sektagtig energi, der får Lauras mand og politibetjent Alex (Mae Martin selv) til at grave i fortiden.
»Et ‘X-Files’ møder ‘Twin Peaks’-mysterie i en by, som vil få hipstersegmentet til at fråde over mængden af pittoreske farmersmarkets og skovmandsskjorte-venlige nåleskove«, lyder lidt af anmeldelsen fra Soundvenues Helena Christine Luxhøj, som lander i morgen.
’Wayward’ kan ses på Netflix.
3. En værdig curler-svanesang
Det ville måske være en overdrivelse at sige, at vi har siddet på kanten af stolen og hevet os i håret i spænding efter finalen på DR’s serie om din oldemors hårremedie, der for længst er blevet torpederet af Dyson Airwraps og TikTok-tricks om no heat-curls.
Men for mig er ‘Carmen Curlers’ en kærkommen efterårstradition. Når mørket sniger sig på, har man brug for noget, der bevæger sig lidt langsomt, ser så lækkert ud og har Morten Hee Andersen i hovedrollen.
For tredje og sidste gang tjekker jeg derfor troligt ind hos den gale krøllemager Axel Byvang og hans hårdnakkede drøm om at sidde på curlerkongetronen med benhårde Birthe (Maria Rossing) og frisøren Frans (Nicolai Jørgensen) ved sin side.
Denne gang er der heldigvis mindre sideplots om Christian Tafdrups LSD-behandling og hårgrejssabotører til at fjerne fokus fra ’Matador’-stemningen.
»Det tegner godt og glitrende for ’Carmen Curlers’ finalesæson – og hvis der kommer lidt mere Frans på fabrikken, kan DR levere en værdig svanesang«, skriver Soundvenues anmelder Luna Ehlers.
’Carmen Curlers’ sæson tre kan ses på DRTV.
Set det hele? Tjek sidste uges anbefalinger.