Cillian Murphy er tilbage i første trailer til ‘Peaky Blinders: The Immortal Man’

Cillian Murphy er tilbage i første trailer til ‘Peaky Blinders: The Immortal Man’
Cillian Murphy i 'Peaky Blinders: The Immortal Man'. (Foto: Robert Viglasky/Netflix)

»Hvad skete der med Tommy Shelby?«, spørger en stemme i starten af første trailer til Netflix’ kommende ‘Peaky Blinders’-storfilm, som giver svar på netop dette.

Cillian Murphy er selvfølgelig tilbage som Birmingham-gangsteren, når fortællingen fra den seks sæsoner lange hitserie forlænges med ‘Peaky Blinders: The Immortal Man’.

Handlingen foregår i Birmingham i 1940, midt i Anden Verdenskrigs kaos, hvor Shelby dukker frem fra eksil »for at stå over for sit mest ødelæggende opgør nogensinde«, skriver Netflix’ eget medie Tudum.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

At dømme efter traileren bliver opgøret fuld af eksplosioner, vold og stort drama. Vi ser desuden første korte glimt af de prominente nye medskuespillere Barry Keoghan og Rebecca Ferguson.

Skaberen af den originale serie, Steven Knight, har skrevet manuskriptet til filmen. Tom Harper, der var bag roret i første sæson, instruerer.

‘Peaky Blinders: The Immortal Man’ får premiere på Netflix 20. marts.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af