James Cameron er nu den eneste instruktør, der har lavet fire film, som har har indspillet for over en milliard dollars ved billetlugerne verden rundt.
Det er sket, efter hans nyeste installation i ‘Avatar’-franchisen, Fire & Ash’, nu har rundet den skarpe milepæl.
Dermed slår Cameron en rekord, som … han selv besad. Han var nemlig også den eneste med tre film over en milliard dollars. De tre andre er de to første ‘Avatar’-film og ‘Titanic’.
Den første ‘Avatar’ er stadig den mest indtjenende film nogensinde med 2,9 milliarder dollars. ‘Avatar: The Way of Water’ er nummer 3 efter ‘Avengers: Endgame’ på andenpladsen. ‘Titanic’ er nummer 4.
Den nye, tredje ‘Avatar’ startede en smule under forventning, men har siden virkelig taget fart over juleferien.
Den er lige nu på 41. pladsen på alltime-listen, men vil utvivlsomt kravle markant op de næste uger. Spørgsmålet er, om den kan komme i top 10 og dermed slå ‘Jurassic World’ ud af toppen.
Soundvenues anmelder Morten Kildebæk var skuffet over ‘Fire & Ash’ og uddelte tre stjerner med ordene:
»Jeg krydser fingre for, at Cameron fokuserer fuldt ud på sine andre filmprojekter i stedet for at give os endnu mere ’Avatar’. Nu er jeg i hvert fald klar til at sige farvel til Pandora«.