‘Stranger Things’ er slut. Så slut som en af Netflix’ mest populære serier nogensinde (tredjepladsen efter ‘Wednesday’ og ‘Adolescence’) kan være… hvilket vil sige slut, indtil første spinoff får premiere!
Udover animationsserien ‘Stranger Things: Tales from ’85’, der følger kendte karakterer i det eksisterende univers mellem sæson to og tre, har skaberne, Matt og Ross Duffer, også endnu serie i støbeskeen, der bygger videre på hittet.
Den kommer også til at foregå i ‘Stranger Things’-universet, men vil være fokuseret på nye hovedkarakterer og altså ingen af de velkendte ansigter fra Hawkins. De gentager dog sucessen med et ensemblecast, fortæller de i podcasten ‘Happy Sad Confused’.
»Ja, det kommer til at være et ensemble igen, jeg tror i sidste ende, at det er sin egen historie og nye karakterer i mytologien, men meget af fortællestilen, som vi har brugt i 10 år i ‘Stranger Things’, vil fortsætte. Selvom det er, du ved, en helt ny historie«.
Kort efter finaleafsnittet forklarede forklarede Duffer-brødrene i et interview med Variety, at den sten som skabte The Upside Down er central for det kommende spinoff, men at man derudover kan forvente »helt nye karakterer, ny by, ny verden, ny mytologi«.
