’Imperfect Women’: Stjernetrio gør ny overklassekrimi langt bedre, end plottet berettiger til
SERIE. Jeg ved ikke, hvor mange køkkenøer på størrelse med min lejlighed jeg efterhånden har set i serier som Apple TV’s ’Imperfect Women’. Sandsynligvis omtrent lige så mange, som jeg har set velklædte kvinder stå med et glas hvidvin i hånden og stirre ud over en perfekt udsigt, mens deres polerede liv langsomt begynder at slå sprækker.
Det er en æstetik, der efterhånden har udviklet sig til en hel tv-genre, hvor ekstrem velstand og følelsesmæssigt kaos går hånd i hånd, og hvor de enorme villaer og designerindrettede køkkener næsten fungerer som visuelle påmindelser om, hvor meget der er på spil, når karakterernes liv begynder at falde fra hinanden.
Serien åbner med en fødselsdagsmiddag på en rooftop-restaurant, hvor forstadsmor og tidligere akademisk superstjerne Mary (Elisabeth Moss) fejres af sine to mangeårige veninder Eleanor (Kerry Washington) og Nancy (Kate Mara). Under den ellers festlige middag trækker Nancy Eleanor til side og betror hende, at hendes ægteskab ikke er så stabilt, som det ser ud udefra, og at hun har en affære.
Elleve timer senere er Nancy død.
Politiets efterforskning vender hurtigt blikket mod hendes nærmeste omgangskreds, og især Mary og Eleanor må forklare sig, mens deres ellers kontrollerede liv langsomt begynder at fremstå mere skrøbelige, end de selv havde forestillet sig.
Spørgsmålet er naturligvis, hvem der slog Nancy ihjel, men serien kredser lige så meget om den erkendelse, der opstår undervejs: at man måske aldrig helt har kendt de mennesker, man har været tættest på i årevis.
Fortællingen udfolder sig gennem en struktur af skiftende perspektiver og tilbageblik, hvor nye oplysninger løbende ændrer vores opfattelse af både Nancy og de to kvinder, der stod hende nærmest. Den konstruktion fungerer især, fordi serien spiller aktivt på de forestillinger og fordomme, vi som seere hurtigt danner om karaktererne.
Mary fremstår som den følsomme akademiker, der måske ved mere, end hun giver udtryk for. Eleanor er den succesfulde strateg, der virker næsten for kontrolleret til at være helt gennemsigtig. Og Nancy virker i flashbacks både karismatisk og svær at gennemskue.
Serien opfordrer på klassisk krimivis os til at mistænke nye personer på skift, efterhånden som små detaljer og ubehagelige sandheder dukker op.
Samtidig er der tydelige spor af ’Big Little Lies’ i seriens univers af enorme villaer og privilegerede netværk, hvor konflikterne mellem karaktererne udspiller sig under perfekt anrettede middage. Men hvor mange serier i den genre primært bruger luksusmiljøerne som rent dramatisk bagtæppe, forsøger ’Imperfect Women’ også at bruge dem til at antyde nogle mere interessante forskelle mellem karaktererne.
Især i scenerne mellem hovedpersonerne bliver de sociale og racemæssige dynamikker i deres venskab tydelige uden nogensinde at blive eksplicit forklaret. Eleanor bevæger sig i et miljø, hvor hun konstant er nødt til at være kontrolleret, mens Mary ofte fremstår mere naiv i sin måde at forstå situationerne på. Den forskel ligger som en understrøm i flere af deres samtaler og giver relationen en ekstra spænding, som serien med fordel kunne have udforsket endnu mere.
Et andet øjeblik, der næsten fungerer som en nøgle til hele serien, opstår i en samtale i et af flashbacksne mellem Nancy og hendes ægtemands familierådgiver. Nancy prøver at forstå, hvorfor hendes mand pludselig er blevet mere fraværende, hvorefter rådgiveren tørt svarer: »This isn’t about ethics. It’s about self-preservation«.
Næsten alle karaktererne i ’Imperfect Women’ træffer beslutninger, der ikke nødvendigvis er moralsk forsvarlige, men som giver mening i et liv, hvor relationer, status og personlige hemmeligheder konstant er på spil.
Det er også her, serien fungerer bedst, fordi den viser, hvordan selv meget tætte venskaber kan være formet af både loyalitet og selvbeskyttelse.
Alligevel er det svært helt at ignorere, hvor velkendte mange af seriens dramaturgiske greb føles: hemmelige affærer, mistænkelige ægtemænd og gamle konflikter, der pludselig dukker op igen. Selvom ’Imperfect Women’ forsøger at dreje historien i nye retninger undervejs, bevæger den sig sjældent langt væk fra genrens etablerede spor.
De tre hovedrolleindehavere gør dog karaktererne langt mere interessante, end plottet i sig selv nødvendigvis berettiger til. Elisabeth Moss spiller Mary med en konstant sitrende usikkerhed, Kerry Washington giver Eleanor en kontrolleret autoritet, og Kate Mara gør i seriens flashbacks Nancy til en dragende og enigmatisk figur.
Kort sagt:
’Imperfect Women’ er et elegant produceret rigmandsmysterium, hvor stærke præstationer fra Elisabeth Moss, Kerry Washington og Kate Mara gør karakterernes relationer interessante, selvom selve plottet læner sig tungt op ad velkendte genregreb.