’Game of Thrones’-skuespiller tilslutter sig ‘The Batman Part II’

’Game of Thrones’-skuespiller tilslutter sig ‘The Batman Part II’
Charles Dance i 'Against the Ice' (Foto: Lilja Jonsdottir/Netflix)

DC Studios og instruktør og manusforfatter Matt Reeves har tilsyneladende fundet deres førsteprioritet til rollen som Charles Dent i den kommende ’The Batman Part II’

Ifølge Deadline bliver det nemlig Charles Dance, der står til at skulle spille Harvey Dents far. Den fire gange Emmy-nominerede Dance er mest kendt for at have lagt ansigt til patriarken Tywin Lannister i ’Game of Thrones’, men kunne i slutningen af 2025 også ses i en faderrolle som Leopold Frankenstein i Guillermo Del Toros Netflix-hit ’Frankenstein’.  

DC Studios har endnu ikke bekræftet det, men såfremt Dance lander rollen, kommer han til at spille over for et allerede stjernespækket cast bestående af Robert Pattinson, Colin Farrell, Andy Serkis, Jeffrey Wright og Sebastian Stan, der spiller Harvey Dent. I december blev også Scarlett Johansson tilføjet til castet, hvor hun skal spille Dents kone.

Det vides ikke endnu, om Barry Keoghan kommer til at spille Jokeren, men rygterne har floreret lige siden en fjernet scene fra Matt Reeves’ første film blev delt i 2022.

Det er fortsat ekstremt begrænset, hvad vi ved om handlingen i ‘The Batman Part II’, men efter sigende går man, i kølvandet på diverse udskydelser, i gang med at filme ’The Batman Part II’ dette forår. Planen er, at filmen skal i biograferne den 1. oktober 2027.

Om det i sidste ende holder stik, må tiden vise. 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af