Oscar-vinder Michael B. Jordan har et spicy udvalg på vej, når han i den kommende tid skal supplere skuespillet med en vægtig rolle som serieproducer for Amazon.
Mest opsigtsvækkende er det, at han skal føre Rebecca Yarros ekstremt populære romantasy-bog ‘Fourth Wing’ til skærmen, hvilket blev bekræftet ved en Amazon-konference i går ifølge Variety.
Fourth Wing’ er den første bog i Yarros’ Empyrean-serie, som følger den unge Violet, der bliver tvunget på krigsakademi for at blive dragerytter, men ender i forskellige hede sammenhænge.
Serien bliver til med Meredith Averill som showrunner, der har titler som ‘Wednesday’, Netflix-serien ‘Locke & Key’ samt ‘The Haunting of Hill House’ på producer-cv’et. Derudover er Lisa Joy, som har stået bag ‘Westworld’ med som instruktør.
Udover sin romantasy-bedrift har Michael B. Jordan også to helt anderledes serier i støbeskeen i form af biopic-serien ‘The Greatest’, der handler om bokseren Muhammed Ali samt ‘Creed-spinoff-serien ‘Delphi’ i samarbejde med ‘Sinners’-instruktør Ryan Coogler.
Det vides ikke, hvornår ‘Fourth Wing’ får premiere.
