Robert Pattinson og Phoebe Bridgers jagter pædofile i traileren til ‘Primetime’

Robert Pattinson og Phoebe Bridgers jagter pædofile i traileren til ‘Primetime’
'Primetime'. (Foto: A24)

Robert Pattinson er ikke nærig med sig selv i filmåret 2026, hvor han udover ‘The Drama’ og ‘Dune’ kan opleves i den kommende thriller ‘Primetime’ som den kendte amerikanske tv-personlighed Chris Hansen.

Hansen var i 00’erne vært på true crime-programmet ‘To Catch a Predator’, hvor man tog kontroversielle midler i brug for at fange pædofile overgrebsmænd.

Der er ikke skrevet meget om filmens handling, men at dømme på de første glimt følger vi Pattinsons vært, der går intenst efter at skrive tv-historie med programmet, og du kan se den første teaser her.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Pattinson får selskab af musiker Phoebe Bridgers i sin første rigtige filmrolle samt Merritt Wever fra blandt andet ‘Severance’ og Skyler Gisondo, som udover sit gennembrud i ‘Booksmart’ sidste år kunne ses i ‘Superman’.

Bag filmen står instruktør Lance Oppenheim, der stod bag den anbefalingsværdige HBO-dokumentar ‘Ren Faire’, som optrevlede en bizar og ‘Succession’-agtig arvekonflikt i en populær middelalderforlystelsespark i USA.

‘Primetime’ står til at få biografpremiere i efteråret, men der er endnu ingen specifik dato.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af