Sebastian Bull lander sin første store internationale rolle i A24-film med Dev Patel

Sebastian Bull lander sin første store internationale rolle i A24-film med Dev Patel
Sebastian Bull. (Foto: Therese Lærke/Soundvenue)

Sebastian Bull var allerede som barn med i Thomas Vinterbergs ‘Submarino’, mens han som voksen for alvor gjorde sig bemærket for første gang i den hårdkogte actionserie ‘2 døgn’.

Efter sin første hovedrolle i det intense fængselsdrama ‘Vogter’ over for Sidse Babett Knudsen har udlandet nu også fået øjnene op for den karismatiske skuespiller (og sanger).

Bull skal således være med i det hypede amerikanske indieselskab A24’s første indiske film, som har stjernen Dev Patel i centrum som både instruktør og hovedrolleindehaver, skriver Deadline.

Filmen hedder ‘The Peasant’ og handler om hyrde, der i det 14. århundrede tager på et hævntogt mod de lejesoldater, der har hærget hans landsby.

Også Christian Friedel fra ‘The Zone of Interest’ er på rollelisten sammen med Bull i filmen, der netop har afsluttet sine optagelser rundt omkring i Indien.

Hvornår ‘The Peasant’ kommer ud, vides endnu ikke, men det lugter af en premiere i første halvdel af 2027.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af