‘The Odyssey’-stjerner afslører buddene, man skal følge, når man medvirker i en Christopher Nolan-film

‘The Odyssey’-stjerner afslører buddene, man skal følge, når man medvirker i en Christopher Nolan-film
'The Odyssey'. (Foto: UIP)

Du kender allerede de ti bud, Moses ifølge bibelen modtog fra Gud.

Men hvilke bud modtog skuespillerne på ‘The Odyssey’-sættet fra instruktør Christopher Nolan?

Det afslører to af filmens stjerneskuespillere, Matt Damon og Anne Hathaway, otte minutter inde i et interview med YouTube-kanalen Royal Court, hvor vært Brittany Broski direkte spørger, om der er nogen »bud«, som alle på sættet skulle følge.

Her lægger Damon ud med »Du skal arbejde hårdt«. Hathaway følger op med »Du må ikke være iført UGGs«, hvortil Damon leende stemmer i og siger »Den er god, han hader UGGs. Jeg tror bare, de symboliserer fritid på en måde, han ikke er komfortabel med«.

»Du må ikke sidde ned«, fortsætter Damon. »Der er ingen stole på sættet«.

»Du vil blive fodret«, tilføjer Hathaway. »Dog skal frokost ikke trække ud«.

Damons næste tilføjelse lyder: »Du må ikke se playback. For det vil ikke være der«, hvortil Hathaway udbryder en latter.

Slutteligt indvender Hathaway: »Du skal føle overvældende taknemmelighed – det er ikke et bud, det er bare noget, der sker – for at du er der«.

Se hele interviewet herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af