’The Rivals of Amziah King’: Biografaktuel Matthew McConaughey-film er en uforudsigelig mikstur af hangout og hævn
FILM. Allerede ved den roste debut stod det klart, at instruktør Andrew Patterson dyrker genrefilm på sine helt egne, forfriskende præmisser.
Sci-fi-filmen ‘The Vast of Night’ fra 2019 var en minimalistisk, men medrivende mikstur af coming of age-fortælling, koldkrigsparanoia og ufo-mysterium. Syv år senere er Patterson endelig klar med sin næste film. Også her formår han at skabe et værk, der er umulig at placere i én kategori.
’The Rivals of Amziah King’ er et charmerende gadekryds af genrer, stilarter og stemninger. En slags moderne western, der kredser om musik, honningproduktion, fællesskab og forbrydelser i filmskaberens hjemstat, Oklahoma.
Matthew McConaughey indtager hovedrollen som den titulære biavler Amziah King, der sjældent stopper sin talestrøm og hyppigt spiller på sin mandolin. Det gør han typisk sammen med sit veloplagte bluegrass-band, som også hjælper til på honningfabrikken fra tid til anden.
‘The Vast of Night’ havde flere opfindsomme stilistiske greb, der skabte spænding trods et sparsomt budget, og i sin nye film eksperimenter Patterson igen med formen.
Det gælder den jazzede klipning, som skifter mellem flydende, Terrence Malick-agtig impressionisme og abrupte temposkift med freeze frames a la Sam Peckinpah. Og det gælder i særdeles plottets opbygning, der midtvejs tager publikum på sengen.
I sin første time byder filmen på rendyrket hangout-stemning. Patterson har sat god tid af til, at vi skal lære karaktererne at kende gennem livligt samspil, både under en række energiske musikoptrædener og mere reelle samtaler.
Der er ikke megen fremdrift i den overordnede fortælling, men handlingen er alligevel rig på begivenheder og sjove indslag. Hele vejen igennem er McConaughey, der i øvrigt selv synger, en herligt energisk leder og problemknuser. Særligt underholdende er en redningsaktion på en folkeskole, hvor en bistade har sendt lærere og elever i komisk undtagelsestilstand, mens han som eksperten fnyser af deres hysteri.
Centralt for mange af scenerne er Amziahs tilfældige møde og genforening med sin tidligere plejedatter Kateri, spillet af debutanten Angelina LookingGlass. Han oplærer hende i biavlerfaget og giver hende et tiltrængt skud selvtillid som en kærlig faderfigur.
Man lader sig nemt rive med af det farverige karaktergalleri og filmens uforudsigelighed. For man ved virkelig aldrig, hvad det næste bliver.
Fra tid til anden afbryder ‘The Rivals of Amziah King’ sin hyggelige stemning med en blodig brutalitet, der pludselig kommer ind fra højre. For eksempel ender en næsvis banjospiller i starten af filmen med en uheldig skalpering (!), da han kommer for tæt på en maskine på honningfabrikken.
Brutalitet får vi også fra nogle mystiske skurke, der bryder ind i honningfaget med beskidte tricks. »Branchen er ikke kendt for flinke folk«, siger Amziah advarende, og det viser sig som en fremsynet replik rettet mod filmens anden halvdel.
For efter en livsomvæltende ugerning slynges vi en time inde i filmen ud i en regulær hævnfortælling – med actionscener, udspekulerede kupforsøg og ingen ringere end Kurt Russell som den store skurk.
Her træder ‘The Rivals of Amziah King’ for alvor i karakter som den genrefilm, plakaten har givet lovning på. Men faktisk er anden halvdel ikke helt så engagerende som det langstrakte hangout-anslag. For der går lidt tid, før man har vænnet sig til plottets radikale drejning, og med hævntørsten forsvinder lidt af charmen også.
Alligevel må man tage hatten af for Pattersons mod til at bryde med publikums forventninger og lave et værk, der ikke ligner noget andet i biografen lige nu. Især fordi han til sidst faktisk lykkes med at binde en fin sløjfe på forløbet og skabe en tematisk forbindelse mellem de to film i filmen.
Vi må krydse fingre for, at der ikke går lige så længe, før han er klar med næste projekt. For det bliver helt sikkert spændende at se, hvad han finder på fremover.
Kort sagt:
Syv år efter sin debut er den talentfulde indieinstruktør Andrew Patterson endelig tilbage med en underholdende og uforudsigelig moderne western, hvor Matthew McConaughey charmerer som mandolinspillende biavler.