‘How to Rob a Bank’: Tempofyldt actionkomedie føles som ét langt doomscroll – på den gode måde
FILM. Man skal ikke have en kandidatgrad i statskundskab for at konkludere, at det politiske landskab er potent og generationsclashende som sjældent før.
Luigi Mangione blev hyldet online for sit drab på UnitedHealthcare-direktøren Brian Thompson, og Gen Z-bevægelser verden over har brugt sociale medier som et centralt værktøj til at organisere, koordinere og drive politiske oprør og systemkritik.
Derfor er det et pudsigt sammentræf, når fiktionens verden leverer film, der læner sig så meget op ad højaktuelle emner som David Leitchs kronisk online og eksplosive ’How to Rob a Bank’.
Her følger vi en gruppe unge bankrøvere på en Robin Hood-agtig mission. Bevæbnet med lige så mange kameraer som automatvåben dokumenterer de alle deres kup for at lægge dem ud på sociale medier, hvor de energiske videoer prædiker et større antikapitalistisk budskab.
De stjålne penge bliver delt ud til velgørende organisationer, og videoerne bliver virale hit med flere millioner seere. Alt dette til stor frustration for FBI-agenten West (John C. Reilly), der desperat forsøger at komme til bunds i sagen. Derfor hverver han udvikleren af en effektiv ansigtsgenkendelses-software, Reagan (Zoë Kravitz), for at opspore bagmændene, inden de kan udføre deres største og farligste kup.
David Leitch har altid haft et øje for moralsk dubiøse karakterer. Fra instruktørdebuten ’John Wick’ til ’Deadpool 2’ og ’Bullet Train’ følger vi antihelte, der ikke er bange for at tage uortodokse metoder i brug for at nå deres mål.
Det gør også ’How to Rob a Bank’ til en veludført dobbeltfortælling, hvor vi sympatiserer med begge sider af lejren. Vi forstår John C. Reillys behagelige Agent West og ønsker, at han fanger gerningsmændene, men mærker samtidig en utrolig skadefryd, når Nicholas Hoults Ryan i videooptagelser maner til oprør mod et korrupt system.
De overeksalterede YouTube-videoer er en central del af et univers spækket med referencer til forskellige afkroge af internettet. Banden bærer furry-lignende ulvemasker under deres røverier, alt imens reaktionsvideoer fra prominente podcastere og TikTok’ere fylder billedet.
Der er en fare for, at den slags tempofyldte sekvenser med screenshots og kommentarspor kan gå én på nerverne. Alligevel er de ganske underholdende og fungerer stærkt i samspil med nedtonede sekvenser, hvor vi kommer under huden på banden og forstår, hvordan de har brændt sig på systemet. Som Afghanistan-veteranen Vince, spillet af en overraskende god Pete Davidsen.
Enkelte karakterer falder dog igennem – Zoë Kravitz’ hæklende og potrygende hacker med konstant fråder på er en tåkrummende parodi på et quirky 90’er-barn.
Der er også perioder, hvor filmens hyperdigitale præmis spænder ben for logikken. Jeg kan undskylde sløjt politiarbejde til gengæld for et underholdende plot, men i verdens næstmest tv-overvågede land er det svært at forestille sig, at banden kan sidde umaskeret i downtown Pittsburgh fem sekunder inden et røveri.
I en verden, hvor big tech kan definere din civilstatus ud fra en google-søgning, undrer man sig over, at det bliver så stor en hovedpine for FBI.
’How to Rob a Bank’ føles som ét langt doomscroll. Det kan lyde negativt, men vi har heldigvis at gøre med en film, der tilbyder mere end blot et dopaminboost, når den kombinerer det med en god portion selvironi, så det hverken ender belærende eller som et blåstempel af kriminalitet.
Det er alt andet lige vigtigt, når revolutionen en dag bliver livestreamet.
Kort sagt:
David Leitch er online som aldrig før i ’How to Rob a Bank’. Der er højt tempo og internetkultur for alle pengene, men også en kærkommen refleksion over begge sider af loven.