Det er ikke meget, vi har hørt til ‘Horizon Forbidden West’, som ellers skulle være en af PlayStations største titler i år.
Derfor var det også frygtet, at lanceringsdatoen i stilhed var blevet rykket til næste år, og nu er det officielt – spillet udkommer først den 18. februar, 2022.
Den kedelige nyhed er blevet bekræftet af udvikleren Guerrilla Games på Twitter.
Til gengæld er der godt nyt for fans af seriens første spil, ‘Horizon Zero Dawn’, der netop har modtaget en opdatering på PlayStation 5, så spillet nu kan afvikles med 60 frames per second.
Det giver en langt mere flydende oplevelse på den nye konsol, så der er altså god grund til at (gen)spille første kapitel, inden efterfølgeren rammer næste år.