‘A Quiet Place’ bliver til skræmmende gyserspil

‘A Quiet Place’ bliver til skræmmende gyserspil
'A Quiet Place Part II'. (Foto: Paramount Pictures)

Når du er færdig med at blive skræmt af filmen ‘A Quiet Place’, kan du passende fortsætte med spillet baseret på filmen.

Eurogamer skriver, at en spilmatisering er blevet annonceret, men detaljerne er yderst sparsomme indtil nu.

Spillet beskrives dog som en historiedrevet gyser fyldt med »spænding, følelser og drama, som serien er kendt for«.

Den beskrivelse kunne tyde på, at vi skal forberede os på et intenst og isnende gys, hvor man sniger sig rundt og undgår at lave for meget larm – altså helt ligesom de to film.

Spillet forventes ude i løbet af 2022. Det udvikles af canadiske iLLOGIKA, der tidligere har hjulpet Ubisoft med ‘Rainbow Six’ og ‘Far Cry’.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af