’Hogwarts Legacy’ er det ultimative Harry Potter-eventyr
Der har været Harry Potter-spil før. De har ikke været gode, bevares, men de har været der.
Og det er egentlig mærkeligt, at der ikke er brugt mere energi på det, for hvis der er noget, Harry Potter-fans tørster efter, så er det at være en del af det magiske univers.
Det er ikke uden grund, at det blandt generationen, der voksede op med J.K. Rowlings bøger, er blevet en kliché at sige, at man stadig venter på sit brev fra Hogwarts, for der en tørst efter mere.
Det er den tørst, som rollespillet ’Hogwarts Legacy’ lovede at slukke, og nu er det her så. Kan det indfri sine løfter? Henføres man til den magiske skole og et af verdens suverænt mest succesfulde fantasy-universer?
Ja, det gør man. Det lykkes faktisk i overraskende grad.
Et kontroversielt brev
Det første, du møder, er det famøse velkomstbrev, hvor du optages på den eftertragtede skole. Selvom jeg personligt er en smule Harry Potter-træt, er det svært ikke at blive nostalgisk.
Herefter slippes du løs i en robust karakter-generator. Du vælger hårfarve, kropsbygning og stemme, men interessant nok ikke dit køn. Den maskuline og feminine stemme hører heller ikke til valget af køn, ligesom du frit kan vælge, om du betragter dig selv som heks eller troldmand uanset din kønslige fremtoning.
Det er der naturligvis en årsag til. For ’Hogwarts Legacy’ har mildest talt været en kontroversiel størrelse. J.K. Rowling er blevet verdens mest kendte kritiker af transpersoner, hvilket har efterladt en grim smag i munden på store dele af Harry Potters fanbase.
Da spillet dukkede op på Steam, blev det med det samme beskrevet af adskillige brugere som transfobisk og antisemitisk (en reference til de grådige banknisser med store næser, der optræder som skurke i spillet, hvilket – uanset om det er tiltænkt eller ej – virker en smule tykt).
Udviklerne har af flere omgange understreget, at den omstridte forfatter ikke har været direkte involveret i spillet. Om det så er nok til at renvaske det i kritikernes øjne er et åbent spørgsmål.
Fremragende underholdning
Hvorom alting er, så er det rent teknisk et utroligt robust og, måske endda vigtigere, sjovt spil, som spilfirmaet Avalanche Software har begået.
Især kampene mod onde troldmænd er fremragende udført. Efterhånden som man via lektionerne hos forskellige lærere får lært flere besværgelser, har man et stort arsenal af gamle kendinge fra bøgerne til rådighed: Leviosa, accio, incendio og så videre.
Det er både underholdende og interessant at finde den optimale strategi, når de magiske gnister fyr om ørerne på en i de hektiske kampe.
Man føler sig som en overlegen Hogwarts-studerende, når det lykkes at undvige et angreb, få sine modstandere til at svæve og sende dem til tælling med et velplaceret expelliarmus.
Et andet sted, hvor spillets kvaliteter kommer til udtryk, er i de mange bipersoner, man møder i løbet af sit ophold på skolen for heksekunst og troldmandsskab.
Klassekammeraterne er distinkte og mindeværdige, og man føler sig faktisk lidt som Harry Potter, når man sniger sig rundt i den forbudte afdeling af biblioteket med sine venner.
Der er god balance i antallet af open world-elementer, som forekommer rundt omkring i landskabet omkring Hogwarts (som i øvrigt er godt udført) og de hyppige plotmissioner.
Historien er hæderlig, men nem at glemme, når den følger den velkendte skabelon om at være den udvalgte i en gammel profeti, hvor man har adgang til særlig magi, der afslører ting for en, som ingen andre kan se.
Sideløbende gør nisserne oprør, fordi de behandles som andenrangsborgere af troldmændene, imens mørke troldmænd gør ondskabsfulde ting.
Voldelige tendenser
Et lidt særpræget element i spillet er, hvor meget eksplicit vold, der forekommer. Som hovedperson slår du hobevis af folk ihjel, hvilket hverken helt behandles eller anerkendes.
Harry Potter-fans er selvfølgelig blevet ældre, men det er godt nok en blodig behandling af en børnebog, hvilket føles en smule underligt.
Men Harry Potter har alle dage været et univers, som viser nogle underlige sprækker, hvis man gransker det alvorligt (tag bare den bizarre og ubekymrede holdning, som troldmænd har til at manipulere med ikke-magiske menneskers hukommelse, hvilket er dybt dystopisk).
Alt taget i betragtning ændrer det dog ikke på, at ’Hogwarts Legacy’ simpelthen et særdeles godt spil. Jeg havde lyst til at komme tilbage til det, når jeg lagde det fra mig – og dét er en af de stærkeste kvalitetsindikatorer.
Det er underholdende, sjovt og virkningsfuldt at blive taget tilbage til Hogwarts, og så er det udført med stor sikkerhed, troskab over for bøgerne og i det mindste et forsøg på at have en vis distance til de mere smagløse aspekter af J.K. Rowlings politiske overbevisning.
Kort sagt:
Selv med de lange skygger fra kontroverserne omkring ’Hogwarts Legacy’ står spillet som et af de stærkeste og sjoveste udspil i Harry Potter-universet.