Bizart rygte går amok på TikTok: Kanye West var utro med YouTube-stjernen Jeffree Star

Bizart rygte går amok på TikTok: Kanye West var utro med YouTube-stjernen Jeffree Star
Kanye West, december 2018. (Foto: Roy Rochlin/Getty Images)

I går forlød det, at Kim Kardashian er klar til at forlade Kanye West. Skilsmissen skulle være lige på trapperne, og det hele skal sådan set bare annonceres.

I dag forlyder det så, at Kanye West ikke kun skal skilles, men også har haft en affære kørende med YouTube-stjerne og makeup-guru Jeffree Star.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
@realavalouiise

i can’t say WHO cuz he’ll sue me hint hint but it’s part of the reason Kanye’s so religious now it’s his self hatred …. my source is legit I promiss

♬ original sound – Ava Louise

Ja, det lyder helt absurd, og rygtet er da på heller ingen måde bekræftet, men det har ikke stoppet TikTok fra at gå så meget i selvsving, at sagen kræver lidt af en gennemgang.

Det hele startede med brugeren Ava Louise, der i en kort video hævder, at Kanye har haft noget kørende med »en meget berømt skønhedsguru«. Hun nævner ingen navne, men kort tid efter likede hun kommentarer, der nævnte Star – og så begyndte rygtemøllen at gå i selvsving.

Senere tilføjede Louise desuden, at hun fik beviser på Kanyes utroskab via en veninde, der er advokat for kendisser i Los Angeles, og tænker du nu, at det hele lyder lidt søgt, har du helt ret.

Det bliver dog ikke hjulpet på vej af Star selv, der – da han blev kontaktet omkring rygterne – blot smed mere benzin på bålet, omend med et glimt i øjet.

Som Insider skriver, er det faktisk ikke helt uforståeligt, at TikTok kaster sig over rygtet. Der er i hvert fald mange tilfældigheder, som hurtigt giver mening, hvis man i ægte konspirationsstil leder længe nok.

Kanye og Star bor i samme kvarter i Californien, og så er Star tilsyneladende flyttet delvist til Wyoming, hvor Kanye i øjeblikket tilbringer en stor del af sin tid.

Et af de mere finurlige aspekter i spekulationen er desuden, at Jeffree Star i en sang fra 2009 faktisk nævnte Kanye West og et seksuelt forhold.

På trods af de mange tilfældige detaljer lader det altså til, at der ikke ligefrem er hold i rygterne, men det giver samtidig et perfekt indblik i TikToks rygebørs, og hvordan én fjer hurtigt bliver til fem meget uforståelige høns.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af