Elon Musk sender endnu en gang meme-kryptovaluta på raketfart efter Twitter-udmelding

Elon Musk sender endnu en gang meme-kryptovaluta på raketfart efter Twitter-udmelding
Elon Musk. (Foto: Pool/Getty Images)

Det er ingen hemmelighed, at Elon Musk elsker at trolle os alle sammen på Twitter, især med sin forkærlighed for kryptovalutaen Dogecoin.

Og nu har han gjort det igen, efter han på Twitter annoncerede, at Tesla ville tage imod meme-kryptovalutaen, som tilsyneladende skal kunne bruges som betaling for merchandise.

Hvad man helt præcist kommer til at kunne købe hos Tesla vides ikke, og følger man Musks ofte drillende natur, er det slet ikke sikkert, at annonceringen faktisk munder ud i noget konkret.

Alligevel fik udmeldingen straks konsekvenser for Dogecoins kurs, der steg med mere end 20 procent, skriver CNBC. I skrivende stund er den stigning dog allerede halveret.

Det er ikke første gang, at Dogecoin – der startede sit kryptoliv som en joke – stiger (og falder) gevaldigt i værdi efter en kommentar fra Musk.

Således dykkede den, da Tesla-medstifteren gentagne nævnede den under sin gæsteoptræden i ‘Saturday Night Live’.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af